Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Næstkommanderende ved Base Warehouse til Supply Chain Manage-ment, Logistic Support Squadron ved Fighter Wing Skrydstrup


Næstkommanderende ved Base Warehouse til Supply Chain Management, Logistic Support Squadron ved Fighter Wing Skrydstrup

Fighter Wing Skrydstrup (FW) søger en oversergent der brænder for Supply Chain Management (SCM) og som sætter god service i højsæde. Har du erfaring med flyoperativ forsyningsvirksomhed, er proaktiv, ansvarsbevidst i opgaveløsningen samt er analytisk og har gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser?

Så er du måske vores nye kollega.
Om os
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup ak-tør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innova-tiv teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.

Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træ-ning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den fø-rende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisatio-nen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangs-tone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Logistic Support Squadron inkluderer samtlige funktioner, der støtter op om flyvedligeholdelse, herunder værksteder til reparation af alle typer køretøjer og jordudstyr, vedligeholdelse af flyvestationens tårn og radarer, flytankning samt SCM.

SCM har ansvaret for den samlede forsyningstjeneste ved FW, Tool Control i forbin-delse med flyvedligeholdelse inklusiv kalibrering, samt udarbejdelse af deployerings- og pakkeplaner i tæt samarbejde med interne og eksterne myndigheder.

Opgaverne løftes af kompetente medarbejdere m/k der alle bærer et stort engagement, har høj faglighed, og alle medarbejdere kan arbejde selvstændigt.
Om stillingen
Stillingen byder på mangeartede opgaver inden for materielområdet som betyder et tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Som næstkommanderende ved Base Warehouse i SCM vil du indgå i et mellemle-derteam i SCM, der alle er fagligt dygtige samt forstår at udnytte den synergi der er i teamet.

Ved F-35 Base Warehouse vil du forestå den daglige ledelse af underlagt personel, herunder udvikling af mellemledere og manuelle.

Den primære opgave ved Base Warehouse er understøttelse af flyvedligeholdelsen, herunder håndtering af flyreservedele til F-35. Du kommer til at arbejde i forskellige IT systemer, herunder Demars. Du vil ligeledes skulle udfærdige relevant dokumen-tation til transport, herunder farlig gods dokumentation.

Du bidrager til at udarbejde og opdatere lokale bestemmelser og procedurer, samt at disse er kendt og anvendt af underlagt personel.

Du skal kunne indgå i forskudt tjeneste for bemanding af F-35 Base Warehouse i forbindelse med afflyvning og flyvedligeholdelse, samt kunne varetage funktionen som LD SUPPLY i øvelses- og INTOPS deployeringer med kampflybidraget.
Om dig
Du er oversergent, gerne med bred erfaring inden for Supply Chain Management. Det vil være en fordel at du har operativ erfaring inden for forsyningstjeneste i forbindelse med drift og vedligehold af luftfartøjer på NIV II eller NIV III.
Stillingen kan besættes af en sergent med godt udviklingspotentiale.

Du er en energisk person, som brænder for dit fagområde, og du har en fleksible og pragmatisk tilgang til løsning af opgaver. Du har gode kommunikative evner skrift-ligt såvel som i dit direkte samarbejde med andre på tværs af forskellige fagområder.

Vi forventer af dig, at du er faglig stærk, er fortrolig med brug af Workzone, samt er i besiddelse af administrative og forvaltningsmæssige kompetencer.

Det forventes at du udviser rettidig omhu, er proaktiv og ansvarsfuld. Ligeledes skal du være god til at samarbejde på tværs af niveauer og faggrupper, er positiv, har et godt humør og har fokus på at levere en god service.

Du skal derudover være i besiddelse af svendebrev som Logistikassistent, samt bredt uddannet i MM-modulet i DeMars.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
 
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Skrydstrup.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for enheden kaptajn Lisbeth G. Ribert, LD SCM ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon nr. 72 84 90 41
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77 eller mail FPS-MAN@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 31. marts 2023 og samtaler forventes afholdt efterfølgende. Stillingen er til besættelse 1. maj 2023.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

31.03.2023

Indrykningsdato

17.03.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent