Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Værkstedsbefalingsmand til Værksted Slagelse


Værkstedsbefalingsmand til Værksted Slagelse

Har du lyst til at blive del af et professionelt og engageret team?
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Værksted Slagelse søger en værkstedsbefalingsmand, der har mod på mere.
Om os
Vedligeholdelsesområde Øst er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer.

Vi er en del af Vedligeholdelsesområde Øst. Vi består af ca. 80 rutinerede medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, reparationer, analysereparationer og opgraderinger af forsvarets landbasseret materiel. Hovedtyperne er PIRANHA, EAGLE, IKK, MAN SX/HX, Scania, håndvåben og radiomateriel m.m.

Ud over værkstedet i Slagelse har vi også en afdeling på Noret i Korsør, hvor vi primært udfører projektopgaver for forsvaret.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kollegaer og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.
Om stillingen
Stillingen indeholder flere spændende funktioner, hvor du i samarbejde med assisterende værkstedsleder skal skabe de bedste forudsætninger for vores teknikere i IKK Sektionen.

Som værkstedsbefalingsmand vil dine primære opgaver være:

- Deltage i planlægning og daglig drift af IKK Sektionen.
- Ledelse og sparring med sektionens teknikere.
- Bidrage til opretholdelsen af certificering inden for kvalitetsledelse og arbejdsmiljø i henhold til ISO 9001 og 45001.

I samarbejde med værkstedets øvrige ledelse vil du dagligt være med til at sikre udvikling, således at værkstedet hele tiden står stærkest muligt.

Du vil i perioder deltage i øvelsesvirksomhed og uddannelse med henblik på at indgå i beredskab.
Om dig
Du er sergent eller overkonstabel/korporal, der er fundet egnet til videreuddannelse. I så fald vil du skulle indgå en uddannelsesaftale på gennemførelse af sergentuddannelsen.

Du har sort svendebrev som mekaniker, industriteknikker, elektronikfagtekniker, eller lignende. Det er en fordel men ikke et krav, at du har gjort tjeneste ved en af hærens 1 ECH.

Som person er det vigtigt du, at du er god til at motivere andre. Du kan skabe forståelse og accept for opgaven samt skabe lyst og vilje til at gøre en indsats. Derudover skal du kunne udvise handlekraft og have en autoritet til at træffe nødvendige og effektive beslutninger, når det kræves.

Desuden skal du være god til at disponere tid og ressourcer i forbindelse med din planlægning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en overkonstabel af 1. grad/korporal) med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.
Udnævnelse til sergent kan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder Emil Nimand Jørgensen på telefon +45 41 93 86 55.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 30. marts 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
 
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
 
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Slagelse, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M212 Sergent

Ansøgningsfrist

30.03.2023

Indrykningsdato

17.03.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent