Fortsæt til indhold
Job i Forsvarsministeriet

Faglig leder til Forsvarsministeriets departement


Faglig leder til Forsvarsministeriets Departement

Kan du lide at arbejde med mange forskelligartede mennesker og opgaver? Evner du at have mange bolde i luften og på en forståelig måde at sætte dig ind i forretningens behov? Så leder dine kommende kollegaer i Forsvarsministeriets departement efter dig!
Om os
Departementets primære opgave er at betjene forsvarsministeren samt at forestå den overordnede ledelse og styring af ministerområdet. Vi er ca. 500 medarbejdere, der enten har en militær eller civil baggrund.

Som faglig leder bliver du en del af Center for Organisation, Service & HR.
Centret består af ca. 40 medarbejdere.

Centeret har 6 teams: Sikkerhed og Service, Ledelsesstøtte, Departementets Økonomi, HR rådgivning og Drift, Udvikling samt Betjentstuen.

Centeret har som mål at skabe et departement, der er blandt de bedste på Slotsholmen.
Om stillingen
Du skal være faglig leder for Sikkerhed og Service, Ledelsesstøtte, og Betjentstuen, der primært løser administrative og praktiske opgaver af forskellig karakter. Hvert team har en teamleder, der fagligt refererer til dig.

Du skal ved siden af stillingen som faglig leder også være departementets sikkerhedsofficer.

Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation gør, at Forsvarsministeriet har ekstra travlt. Derfor arbejder centeret på at skabe de bedst mulige rammer omkring medarbejderne, så der kan dedikeres tid til, at vigtige opgaver kan blive løst. Du vil derfor skulle hjælpe med at løse en række opgaver i samarbejde med resten af centeret og dermed gøre en forskel for dine kollegaer.
Om dig
Det er en forudsætning, at du har lyst til at arbejde med forskelligartede opgaver som spænder bredt. Du vil derfor skulle kunne tilpasse din kommunikation og tilgang til opgaveløsningen afhængig af opgavetypen.
Det vigtigste er derfor ikke din uddannelsesmæssige baggrund, men din indstilling til både at finde glæde i at arbejde mere strategisk og på den anden side, at løse opgaver af praktisk karakter på en serviceminded
måde.

Derfor forventer vi, at du:
• Har gode lederevner
• Har erfaring med sikkerhed (fysisk)
• Har gode formidlingsevner
• Er serviceminded og at ingen opgaver er for små
• Har erfaringer med at udarbejde skriftlige produkter

Vi ser endvidere gerne, at du har lyst til at udvikle dig, er udadvendt, opsøgende og eksekverende. Derudover er det en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til ministerområdet.

Du kan have en baggrund som både militær eller civil. Det vigtigste er, at du har de rette kompetencer og en positiv indstilling til opgaveløsningen.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant forhandlingsberettiget organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pensionsordning

Hvis du er officer fra Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte. Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anders Jakobsen på tlf. 2527 4420.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Julie Søgaard Grevsen på tlf. 3266 5670.

Ansøgningsfristen er søndag den 26. marts 2023.
Samtaler forventes afholdt snarest efter ansøgningsfristen.

Du kan søge stillingen via nedenstående link.
Stillingen er ledig til besættelse fra den 1. juli 2023 eller snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

29.03.2023

Indrykningsdato

15.03.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent