Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Kompagnibefalingsmand til Human Interaction Kompagniet i Varde


Kompagnibefalingsmand til Human Interaction Kompagniet i Varde

Brænder du for føring, mandskabspleje og holdningsprægning? Har du lyst til at blive en del af et Command Team, hvor faglighed og fokus på opgaveløsningen er i fokus?
Om os
Human Interaction Kompagniet (HIKMP) indgår i 2. Military Intelligence Bataljon (2 MIBTN). 2 MIBTN leverer efterretninger til Hæren og dennes udsendte enheder, uddanner efterretnings- og påvirkningsenheder, gennemfører militære sikkerhedseftersyn, forestår uddannelse i Conduct After Capture (CAC) samt gennemfører og forestår uddannelse af værnepligtige og konstabelelever for efterretningstropperne.

HIKMP er et nyoprettet kompagni, der indeholder tre specialer, en human intelligence deling, en Informationsaktivitetsdeling (IADEL) og en counter intelligence sektion. Afhængig af dine kompetencer og dit potentiale kan der på sigt være mulighed for at fortsætte dit karriereforløb inden for andre dele af HIKMP.

I kompagniet hersker der en åben, imødekommende og respektfuld omgangstone, hvor der lægges vægt på faglighed og vidensdeling, samt et godt kammeratskab på tværs af alle grader.

I rammen af IADEL udsender vi bidrag til Kosovo, ligesom vi bidrager med personel til NATO beredskaber, samt med instruktører til udenlandske kurser hos vores samarbejdspartnere. Vi er et officers- og mellemledertungt kompagni med megen dynamik og mangeartede opgaver.

Vi har et godt kammeratskab på tværs af rang og funktioner.
Om stillingen
Du skal som kompagnibefalingsmandbefalingsmand være en naturlig del af ledelsen og kunne indgå i et Command Team sammen med kompagnichefen.

Din rolle i Command Teamet vil være at;
• Rådgive og vejlede kompagnichefen målrettet og loyalt ud fra egen viden og erfaring på områder, der har indflydelse på, at kompagniet kan løse sine opgaver.

• Objektivt og rettidigt udfordre processer og procedurer, så kompagnichefen har det bedste grundlag at træffe beslutninger på.

• Loyalt kommunikerer kompagnichefens ledelsesbudskaber til kompagniets personel med fokus på kompagniets befalingsmænd og soldater.

• Være kompagnichefens garant for enhedernes disciplin, uddannelsesmæssige niveau og taktiske formåen på enkeltmands- og gruppeniveau, ud fra egen viden og erfaring fra tjeneste i geleddet.

• Være kompagnichefens forlængede arm, som vejleder/føre kontrol med kompagniets befalingsmænds førervirke og mandskabsbehandling, samt soldaternes personlige fremtræden og feltmæssige optræden.

• Mentorer og udvikle befalingsmænd i kompagniet.

• Indgår i Bataljonsbefalingsmandens Command Team netværk.

Du vil indgå i et erfarent team, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Vi udviser en anerkendende og positiv tilgang til hinanden, vores samarbejdspartnere såvel som til opgaverne.

Du deltager løbende i generel militær efteruddannelse (skydning, førstehjælp etc.) samt idræt sammen med resten af kompagniet.
Om dig
Det er dine personlige egenskaber, ikke en tjekliste over formalia, som gør dig til den rette til jobbet.

Du er seniorsergent eller en erfaren oversergent, som er vurderet egnet til næste funktionsniveau.

Du er klar til en hverdag der er præget af dynamik og fokus på opgaven.

Du har lyst til og flair for ledelse af mennesker.

Du har en synlig ledelsesstil, og er god til at delegere og inddrage dine medarbejderes viden og kompetencer i opgaveløsningen.

Du forstår betydningen af at motivere og udvikle andre.

Du har gode diplomatiske evner og er god til at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer på tværs af niveauer og funktioner.

Du er klar og tydelig i din mundtlige og skriftlige kommunikation.

Du kan arbejde målrettet og selvstændigt på baggrund af udstukne retningslinjer og bestemmelser.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra tidligere tjeneste inden for uddannelses- eller den operative søjle, ligesom det er ønskeligt, at du har været udsendt i internationale operationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Mathias Hedegaard på tlf. 51 33 46 19.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 29. marts 2023 og ansættelsessamtaler gennemføres løbende.

Stillingen er til besættelse fra 1. april 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.


EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og
www.flyttilvarde.dk

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, Tlf. 7994 6505 Mobil. 3034 4625, Mail. nste@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Varde, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

29.03.2023

Indrykningsdato

15.03.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent