Vil du være med til at præge forsvarets maritime fremtidige anskaffelser
Vi søger derfor en ny kollega med el-teknisk baggrund til Kapacitetscenter Maritim (KAMA), Skibsteknologisektionen.
Dette vil ske i tæt samarbejde med brugere, konsulenthuse, værfter, klasseselskaber og søværnets interne myndighedssektion.
Som ingeniør (stærkstrøm, elektrisk energiteknologi) /el-installatør i KAMA vil du med din specialistviden være en vigtig sparingspartner i forbindelse med anskaffelsen af nye skibe samt driftsrelaterede opgaver på den eksisterende flåde.
• Rådgivning og sparing med kollegaer, brugere og eksterne aktører, som leverandører og værfter i ind -og ud land i forbindelse med opgaveløsning.
• Ansvarlig fra ”vugge til grav” for specifikke materielsystemer.
• Teknisk ansvarlig på opgaver inden for elforsyning og fordelingssystemer, roterende/statiske omformere og effektelektronik/filtre.
• Tilsyn med projekter, eksempelvis nybygningsprojekter.
Vi lægger vægt på høj faglighed og professionalisme i arbejdets udførelse og tilbyder stor fleksibilitet i din løsning af opgaverne.
Vi tilbyder dig et job med spændende arbejdsopgaver og ansvar fra start, hvor du er med til at sikre, at vi når vores ambitiøse mål om at levere materiel til tiden i fred, krise og krig.
Som ansat ved Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse KAMA, bliver du en del af en særlig arbejdsplads.
”El & Automationsgruppen består af 8 kollegaer med forskellige el-relaterede baggrunde og sammen løser vi mangeartede og højt komplekse opgaver til gavn for vores brugere, det giver stor faglig og personlig tilfredshed at være en del af” siger Martin Lindgaard fra KAMA.
Vi vægter din faglige og personlige udvikling højt og vi er bevidste om at vi kommer længst når vi spiller hinanden bedre. Der vil forekomme perioder med mangeartede opgaver og som udgangspunkt ønsker vi at sikre en god balance mellem arbejde og familie. Der må forventes rejseaktivitet svarende til 20-50 dage pr. år til værfter og leverandører i ind og udland samt til de to flådestationer i henholdsvis Frederikhavn og Korsør.
Da du kommer til at indgå i samarbejde og dialog med såvel kunden som eksterne samarbejdspartnere, er det vigtigt at du besidder habile formidlingsevner er udadvendt, og imødekommende.
Her ud over skal du:
• kunne begå dig i en meget alsidig, politisk præget organisation med storrum, og med flere forskellige opgaver som skal holdes i spil på en gang.
• være indstillet på en hverdag i en omskiftelig verden, hvor ændringer kommer ”over natten”, og hvor der forventes initiativ og handlekraft.
Der må påregnes rejseaktivitet, da opgaverne ofte løses på Forsvarets egne værksteder, hos underleverandører i ind- og udland samt direkte ved brugerne. Samlet set anslås det til 20-30 rejsedage årligt.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Lars Peter Hansen, Elementleder på telefon 2011 0005.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Aldijana Henic, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 7281 9903.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 29. marts 2023. Der forventes afholdt samtaler i uge 16.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.