Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Driftsassistent til driftsplanlægning ved Løft-, Træk- og Surringsmaterielværksted Syd i Korsør


Driftsassistent til driftsplanlægning ved Løft-, Træk- og Surringsmaterielværksted Syd i Korsør

Er du en haj til planlægning, koordinering og kan du bevare overblikket, når tingene går stærkt?
Så har vi brug for dig.
Om os
Vedligeholdelsesområde Øst er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer.

Vi er 30 medarbejdere fordelt i Korsør, Aalborg, Skive og Haderslev. Vi er et engageret værksted, der i tæt samarbejde med Forsvarsministeriet Materiel- og indkøbsstyrelsen og vores kunder i resten af Forsvaret, udfører eftersyn på alt forsvarets Løft-, Træk- og Surringsmateriel.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et solidt fællesskab i en professionel enhed.
Om stillingen
Stillingen indeholder flere spændende funktioner, hvor du i samarbejde med assisterende værkstedleder og teknikere arbejder med administrative opgaver på værkstedet og på tværs af organisationen.

Dine primære opgaver er blandt andet:

• Detailplanlægning og re-planlægning af vedligeholdelsesordrer.
• Opfølgning og tilpasning af årshjulet. Herunder kontakten til vores kunder.
• Andre kontoropgaver, herunder bestilling af rejser, kørselsrapporter mm.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse og har erfaring i produktionsplanlægning samt et kendskab til SAP PM og gerne erfaring indenfor SAP generelt.

Du er imødekommende, serviceminded og positiv - med en god evne til at arbejde selvstændigt og på eget initiativ under hensyntagen til gældende principper og retningslinjer. Du har en professionel indstilling til dit arbejde med interesse i kontinuerlig udvikling.

Du har helhedssyn, arbejder systematisk, er omstillingsparat og holder overblikket over produktionen, også når tempoet er højt. Du trives i en foranderlig hverdag, hvor opgaverne ændres med kort varsel.

Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i det daglige arbejde og leverer kvalitet i arbejdet til aftalte deadlines.

Som person er du udadvendt, initiativrig og har gode samarbejdsevner med respekt for kollegaers forskellighed.

Du har gode kommunikative evner i dansk i såvel skrift som tale.

Der kan være rejseaktivitet forbundet med stillingen, hvorfor det er at foretrække, hvis du er i besiddelse af kørekort kat. B.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.


Dit faste tjenestested er Korsør.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Winni Löwenstein på telefon 6113 5614.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist telefon 3266 5692.

Ansøgningsfristen er den 29. marts 2023 og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter.

Ansættelse den 1. juni 2023 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

29.03.2023

Indrykningsdato

06.03.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent