Hjælpeinstruktør af konstabelgruppen til Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed i Nordjylland (genopslag)
CMS er kompetencecenter inden for områderne idræt, redningsmidler, fartøjstjeneste, brand, havari og lækstopning, CBRN, sanitet, håndvåben, Maritime Force Protection og Boarding. CMS har ansvaret for uddannelser og træning indenfor en række grundlæggende maritime uddannelser og skibssikkerhed.
Fokus er på M100 og M200 funktionsniveauer, men efteruddannelserne henvender sig bredt til personel i Søværnet. De fleste uddannelser foregår på CMS, hvilket vil sige enten i Bangsbo eller Hvims, eller i nærområdet, hvor de nødvendige undervisnings- og indkvarteringsforhold er til stede, f.eks. skydebaner, skydesimulator, Fire Training Unit (FTU), Damage Control Unit (DCU) og Chemical Trainer Unit (CTU).
For at imødese enhedernes behov gennemføres der i stigende grad en række uddannelser om bord på Søværnets enheder, såvel som CMS bidrager med Seariders til understøttelse af Danish Safety And Readiness Check (DANSARC).
CMS afdeling i Hvims kerneopgaver er grundlæggende havari og lækageforståelse, brandbekæmpelse i maritimt miljø, imødegåelse af skader forårsaget af atomare, biologiske og kemiske våben (CBRN-våben), samt maritim sanitetstjeneste. Alle enkeltdele trænes i sammenhæng efter den organisationsmodel, som skibene i Søværnet er organiseret efter.
Vi har et velfungerende samarbejde med tilsvarende centre i Norge og Sverige. Derudover er CMS involveret i træningen af danske enheder i Tyskland og England, ved henholdsvis det tyske havaritræningscenter og det engelske Flag Officer Sea Training i regi af DOST.
Du skal i den første tid gennemføre en civil brandmandsuddannelse og derefter uddannes som sikkerhedsrøgdykker, for efterfølgende at kunne varetage sikkerheden for vores kursister, og vurdere om de er egnet til at være skibsrøgdykkere.
Opmærksomheden henledes på, at jobbet til tider er fysisk krævende.
Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.
Du skal kunne arbejde selvstændigt. Men det er endnu vigtigere, at du kan fungere som en del af et hold – Hvims er en lille arbejdsplads, hvor mange opgaver løftes i fællesskab.
Ønskeligt:
• Du har sejlende erfaring fra Søværnet og gerne fra enheder, som har været igennem DOST.
• Er røgdykkeruddannet i Søværnet.
• Grund- og funktionsuddannelse fra Beredskabs-styrelsen/civilt beredskab.
• ”Sort” svendebrev.
Har du ikke nogle af ovenstående punkter, skal du ikke lade dig afskrække, det kan være, at det netop er din profil, vi søger.
Det er væsentligt, at du er i god fysisk form, da mange arbejdsdage foregår i branddragt i varmt miljø.
Helbredskrav:
Bestået Forsvarets Basiskrav
Blåt bevis
Godkendt til røgdykning
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til SSG Thomas Fisker, telefon 728 55909 eller på SC-CMS-MS10@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 2. april 2023. Stillingen er til besættelse 1. maj 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning