Business controller til lønopfølgning
…så er det nu, du skal pudse dit CV af og sammenfatte en ansøgning! Vi har netop oprettet en ny stilling i økonomiafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring.
Her bliver du en del af et skarpt team bestående af 3 medarbejdere, som igennem det sidste år har arbejdet benhårdt på at forbedre og udvikle opfølgningen samt rapporteringen på lønområdet.
Det er hertil, at vi nu søger DIG, som kan bidrage til den fortsatte udvikling samt hjælpe med at løfte styringen til et endnu højere niveau.
Vi har en ambitiøs strategi om at være blandt de bedste til økonomistyring i staten, og vi har stort fokus på udvikling, som kan understøtte vores høje ambitioner. Sammen arbejder vi for at understøtte Forsvarets mål om fred, frihed og sikkerhed herhjemme og ude i verden.
Forsvaret er med den sikkerhedspolitiske situation i en rivende udvikling, og vi vil i Ejendomsstyrelsens økonomiafdeling understøtte denne udvikling med dataunderstøttet analyser, solid business controlling samt skarpe beslutningsoplæg, der skaber fremdrift.
Ved ansættelse hos os bliver du en del af en økonomiafdeling med ca. 30 medarbejdere, hvor omgangstonen er uformel og hvor der er plads til humor, grin og gode historier, der bæres frem af engagerede og kompetente kollegaer.
Efter en grundig introduktion og oplæring får du selvstændige ansvarsområder, hvor du i samarbejde med kollegaerne i lønteamet og i resten af Ejendomsstyrelsen skal understøtte god lønsumsstyring og bidrage til, at chefer og ledere får det bedst mulige grundlag for at træffe lønafhængige beslutninger.
Du vil blandt andet være ansvarlig for lønopfølgningsmøder, udarbejde ledelsesinformation, analyser samt udvikle styringsværktøjer, hvorfor stillingen både indeholder drifts-, analyse- og udviklingsopgaver.
Herudover har vi mulighed for at tilpasse opgavesammensætningen til dig og dine kompetencer, således vi kan opnå det bedst mulige match.
Der kan efter dine kvalifikationer og ønsker ligeledes være mulighed for opgaver, som går ud over lønområdet.
Du kan ydermere forvente at løse opgaver på departementalt niveau på et unikt ministerområde med stor bevågenhed.
Du får en udfordrende og travl hverdag i en spændende og ambitiøs afdeling, hvor resultater og udvikling spiller en central rolle og hvor der holdes fokus på, at dit potentiale udfoldes og udvikles med en stejl læringskurve, så du kan være med til at udvikle Ejendomsstyrelsens økonomiske styring
Ydermere er du ambitiøs og tager naturligt ansvar samt udviser engagement i tilgangen til at skabe resultater i god dialog med dine samarbejdspartnere på alle niveauer af organisationen.
Du er velbevandret i Excel og har måske endda kendskab til dets mere avancerede muligheder. Kan du brillere i PowerPoint er dette ligeledes en fordel, hvilket kendskab til SAP/DeMars også er.
Du vil dog modtage oplæring i systemerne, således du er klar til at bidrage til teamets opgaver og derved styrke kvaliteten af styringen yderligere.
Du har en relevant akademisk uddannelse som eksempelvis cand.merc. eller cand.oecon. og er nyuddannet eller med 2-3 års erfaring.
Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Dit daglige tjenestested er i Hjørring.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Nikoline Bech Johansen på tlf. 7281 3207.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Simone Jægergård Christensen på tlf. 7281 9447.
Ansøgningsfristen er 5. februar 2023
Samtaler forventes afholdt i uge 6 og primo uge 7.
Du kan søge stillingen via nedenstående link.
Stillingen er ledig til besættelse fra 3. april 2023 eller snarest derefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk