Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Næstkommanderende til vedligeholdelsessektionen ved Konstruktionskompagniet i Skive (genopslag)


Næstkommanderende til vedligeholdelsessektionen ved Konstruktionskompagniet i Skive (genopslag)

Vil du være med til at sikre de bedst mulige forhold for vores styrkebidrag rundt omkring i verden?

Er du omstillingsparat og fleksibel samtidig med at du er en holdspiller?

Kan du sige ja til ovenstående, er en af stillingerne som NK/VEDLSEK i Konstruktionskompagniet muligvis noget for dig.
Om os
Konstruktionskompagniet (KONSTKMP) er et specialistkompagni og en del af Ingeniørregimentet.

Vi består af 154 medarbejdere fordelt i 5 delinger.

Kompagniet er værnsfælles, hvilket betyder, at vi på nuværende tidspunkt har personale fra både Flyvevåbnet og Hæren.

Konstruktionskompagniet er en del af 3 CBRN- og KONST-bataljon, hvis motto beskriver hverdagen meget godt:

Everything – Everytime – Everywhere
Alting – Altid – Alle steder

Delingerne i kompagniet består af en kommandodeling, to maskindelinger, en konstruktionsdeling, en lejrdeling og en infrastruktursektion.

Vores primære opgave består i, at støtte Forsvarets enheder i opbygning og vedligeholdelse af lejre.

Derudover løser vi alle tænkelige opgaver, både nationalt og internationalt.

For tiden udsender vi camp-bidrag til Letland, men har også årligt medarbejdere på Grønland i en kortere periode for at vedligeholde Forsvarets faciliteter.

Kompagniet er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau med til tider mange rejsedage.
Derudover er kompetenceudvikling en naturlig del af hverdagen.
Om stillingen
Du vil indgå i et team af 9 MMEK, 1 VMEK, 1 NK (dig) samt en SF når alle stillingerne er besat.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at støtte SF i den daglige ledelse og planlægning af sektionens arbejde, som består af eftersyn, fejlfinding og reparationer af person- og lastvogne samt entreprenørmaskiner samt småmaskiner.


Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling af egne kompetencer i form af kurser.

Du skal derudover deltage i uddannelsesaktiviteter og øvelsesvirksomhed med henblik på at kunne deltage i internationale missioner.
Om dig
Du er udnævnt sergent med svendebrev inden for auto/lastvogns/entreprenør eller landbrugsmaskine-mekaniker.

Du har en høj faglighed i din opgaveløsning, og du sætter en ære i at skabe de bedste forudsætninger for sektionens arbejde og dermed kompagniets succes.

Som mekaniker ved du, at det er vanskeligt at vide, hvad arbejdsugen bringer.

Derfor ved du også, at det er et vilkår, at det ofte haster med at få materiellet tilbage til brugeren hurtigst muligt – så en fleksibel tankegang og en service-minded indstilling er afgørende parametre for at få succes i jobbet.

Du skal som minimum have kørekort kategori B.

Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori C-E samt er uddannet på lastvogne.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen
Rasmus Fischer Sørensen på mail: IGR-3B-300A@MIL.DK eller Telefon 72 82 83 01

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Karsten Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-KLU@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 5. februar 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. marts 2023

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M212 Sergent

Ansøgningsfrist

05.02.2023

Indrykningsdato

10.01.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent