Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Bevogtningsassistent med bevogtningsuddannelse til Vagt- og Bevogtnings Elementet


Bevogtningsassistent med bevogtningsuddannelse til Vagt- og Bevogtnings Elementet

Er du uddannet Bevogtningsassistent eller MPer? Kan du arbejde, i en til tider hektisk og dynamisk hverdag, både selvstændigt og i tæt samarbejde med resten af stationen?
Kan du bevare overblikket, samtidig med at du skal have alle detaljerne med?
Så er du måske den kommende bevogtningsassistent ved vagten i Korsør.
Om os
Som en del af 3. Eskadre er Flådestation Korsør (FLS KOR) kerneopgaver at yde logistisk støtte til Søværnets skibe og myndigheder, samt operativ drift af flådestationen. Vores evne til at yde service er omdrejningspunktet for vores daglige virke. Vi er altid klar til at hjælpe Søværnet og Forsvaret, døgnet rundt, året rundt og overalt i verden.

FLS KOR består af en ledelse, et Garnisonselement og to sektioner, hhv. Operativ Støttesektion og Basesektion, vi er i alt 78 medarbejdere.

Vagt og Bevogtningselementet på Flådestation Korsør er en lokalt forankret professionel vagtenhed. Enheden er kendetegnet ved en høj grad af professionalisme, og har et stort lokalt kendskab til Flådestation Korsørs opgaver og personel. Dette kendskab er en af årsagerne til, at vagten udgør en stærk samarbejdspartner, som positivt understøtter Søværnets samlede opgaveløsning. Der hersker et super godt arbejdsmiljø, hvor alle støtter op om hinanden.

Vi understøtter Flådestationens, Søværnets og Forsvarets opgaveløsninger både nationalt og internationalt.
Personel fra Vagt og Bevogtningselementet kan således også indgå som ressource, når der udsendes enheder til støtte for Søværnet i nationale og internationale øvelser, opgaver og operationer.

Vagt og Bevogtningselementet er geografisk placeret på Flådestation Korsør og er organiseret som en selvstændig afdeling under Chefen for den Operative Støttesektion.
Søværnet råder over en lignende enhed placeret på Flådestation Frederikshavn.
Om stillingen
Som bevogtningsassistent bliver du en del af et velfungerende element, der arbejder tæt sammen med de myndigheder og enheder, der er hjemmehørende på Flådestation Korsør. Du vil i bevogtningstjenesten indgå på et vagthold, hvor tjenesten tilrettelægges som kontinuerlig tjeneste, der dækker døgnets 24 timer hele året rundt.

På vagtholdet indgår du i vagtholdets daglige opgaveløsning som bl.a. omfatter adgangskontrol og opholdskontrol, alarmudrykning, eskortering, patruljetjeneste, tjeneste på vagtcentral, katastrofeberedskab, vedligeholdende uddannelse.

Vores opgaver er mangeartede og dynamiske, hvilket forudsætter en fast, men dog også fleksibel tilgang, til de forskellige opgaver og løsninger, som du bliver stillet overfor.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du har interesse og flair for sikkerhedsarbejdet og de forventninger der stilles hertil.

Du forventes at være ansvarsbevidst, initiativrig og i stand til at kunne arbejde selvstændigt, såvel som i samarbejde med resten af vagtholdet, samt kunne bevare overblikket i perioder med en til tider hektisk hverdag.

Du vil i din funktion skulle kunne støtte og vejlede medarbejdere og gæster, og ligeledes påtale og irettesætte uhensigtsmæssig og kompromitterende adfærd. Håndteringen af disse facetter vil udgøre bevogtningens ansigt udadtil.

Du skal være indstillet på at arbejde i kontinuerlig tjeneste, hvor en betragtelig del af arbejdstiden ligger i nattetimerne og lørdag /søndag og helligdage.

Herudover er der følgende krav
Du har gennemført Forsvarets basisuddannelse.
Du skal have kørekort til kategori B.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEM.
Det er ønskeligt at du er uddannet på pistol SIG 320


Såfremt du findes egnet til stillingen, vil du blive indkaldt først i uge 24 til en fysisk test, hvor du skal bestå Forsvarets fysiske basiskrav, for at gå videre til en ansættelsessamtale samme dag.
Kommer du fra det civile, skal du efterfølgende til afprøvning i Slagelse d. 30 juni 2022, hvor du igen skal bestå Forsvarets fysiske basiskrav, helbred samt psykolog- samtale.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vagtleder oversergent Søren Lützhøft Rasmussen på 25 39 38 69, eller på mail 3e-kor-LDVBE@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 6. juni 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. august 2022.

Der afholdes en FFB test før ansættelsessamtalerne, bestås denne ikke gennemføres ansættelsessamtalen ikke.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

06.06.2022

Indrykningsdato

12.05.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent