Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Cephalopoda IT Supportus Maximus søges

Nej, vi er ikke ved at udvide med en undersøisk marine afdeling, men vi søger en IT supporter som har lange arme, gå på mod og en lyst til at understøtte Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) indhentningssektor med mange forskelligartede opgaver.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Vi har travlt, rigtig travlt – og vi mangler i øjeblikket en kollega i systemadministrator teamet som skal have primært fokus på de underliggende services.
Så har du en interesse for, og en stor dosis ordentlighed indenfor følgende områder, så er du måske vores kommende kollega i en af de mest spændende teams der er i FE.
Vi er indstillet på at videreuddanne den rigtige kandidat – både med interne og eksterne kurser. 

Nedenstående er nogle af de arbejdsopgaver, vi tænker du skal besidde. 
•    Patchning (kabling og evt. applikations opdateringer)
•    Hardware opsætning (serverrum og arbejdsplads) i samarbejde med FE’s centrale enhed for dette
•    Lagerstyring samt lageroprydning
•    Asset management (registrering og mærkning)
•    IT Destruktion i samarbejde med Afd. IT-sikkerhedsofficer

Du og din baggrund er vigtig
Vi forventer ikke at du lever op til samtlige af vores ønsker til kvalifikationer.  Men vi anbefaler dig at søge alligevel, selvom du kun lever op til ét eller et par af kvalifikationsønskerne. 
Din personlighed, dit mindset og dine udviklingsmuligheder vejer tungt for os. 

Vi vil lægge vægt på, at du besidder nogle af følgende kompetencer:
•    Erfaring og lyst til beskrevne arbejdsopgaver
•    IT-forståelse på middel niveau, herunder viden om operativ -systemer og applikationer
•    Gode samarbejdsevner, også på tværs af faggrupper
•    Indtænke operationel sikkerhed i alle aspekter af de leverede services
•    Gode mundtlige og skriftlige danske kommunikationsevner
•    Engelsk på forståelsesniveau
•    Selvstændighed indenfor egne områder

Din nye arbejdsplads 
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. 
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling. 
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber. 

Om afdelingen
Vi er ekstremt dygtige og grundige indenfor vores arbejdsområder, og vi forventer det samme af dig. 
Vi arbejder på Sandagergård i Dragør, hvor vi tilbyder en hektisk og alsidig hverdag med spændende udfordringer, hvor vores fælles leverancer kan være kritiske.
Vi har et teknisk samarbejde med nationale og internationale partnere inden for vores område, men du skal ikke forvente rejseaktivitet i forbindelse med din ansættelse.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause.
Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler. 

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.  

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 11 april 2023
Vi stiler mod en ansættelse fra 1 august 2023
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på fe-5571@fe-ddis.dk hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Generel information


Tjenestested

Geografi

Skydebanevej, Dragør

Organisation/Værn

Funktionsniveau

Ansøgningsfrist

11.04.2023

Indrykningsdato

08.03.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent