Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

It-sikkerhedsspecialist til CFCS’ rådgivningsteam

Har du lyst til at arbejde med cybersikkerhed, beredskab og kritisk infrastruktur i Grønland og på Færøerne, på baggrund af cybertruslen og den skærpede sikkerhedspolitiske situation i Nordatlanten og Arktis? Kunne du tænke dig at gøre en forskel ved at bidrage til beskyttelsen af kritisk infrastruktur i Rigsfællesskabet? Så er det måske dig, vi leder efter.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) søger medarbejdere til styrkelse af it-rådgivningsindsatsen, rettet mod Grønland og Færøerne. Stillingerne er placeret i CFCS’ enhed for Kritisk Infrastruktur og Beredskab. Her vil du indgå i et dedikeret team med fokus på CFCS’ opgaver inden for styrkelse af cybersikkerhed og beskyttelse af den kritiske infrastruktur i Nordatlanten. Rådgivningsteamet indgår i en nyoprettet enhed, hvor den høje faglighed, det gode kollegaskab og en professionel tilgang til enhedens kerneopgaver, går hånd i hånd.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du bliver en del af et team som løser CFCS’ kerneopgaver inden for samarbejdet med Grønland og Færøerne releteret til it-sikkerhed og beredskab. Vores opgaveportefølje er bred, og omfatter blandt andet Danmarks kritiske it-infrastruktur.  og alt fra information til at kvalificere vores opgaver inden for rådgivning og beredskab. Sektionen bistår myndigheder og virksomheder inden for kritisk infrastruktur med at kunne imødegå cyberangreb og de potentielt destruktive effekter, som truer stabiliteten og integriteten af samfundet.

Dine opgaver vil være specifikt målrettet rådgivningsindsatsen i Grønland og på Færøerne. Indsatsen fokuserer på bistand til et godt it-sikkerhedsniveau i Grønland og på Færøerne. Der vil derfor indgå rejseaktivitet i stillingen. Formidling, koordination og relationsopbygning er centralt for opgaven.

Vi arbejder på tværs af CFCS’ områder og kapaciteter. Derudover bidrager vi til og nyder godt af den synergi, som opstår i samspillet mellem en række fagligt dygtige enheder inden for it-sikkerhed. Placeringen i Forsvarets Efterretningstjeneste betyder, at vi kan arbejde efterretningsbaseret og dermed skabe et unikt grundlag for vores rådgivning og daglige arbejde med it-sikkerhed. 

Dine opgaver vil blandt andet omfatte: 

  • Målrettet rådgivning om it-sikkerhed til myndigheder og virksomheder i Grønland og på Færøerne på tværs af samfundsvigtige sektorer 
  • On-site tematisk og situationsspecifik teknisk rådgivning om it-sikkerhed
  • Bistand til implementering af internationale standarder og nationale sikkerhedsanbefalinger vedrørende cyber- og informationssikkerhed
  • Bistand til kortlægning af kritisk infrastruktur inden for det nordatlantiske område
  • Rådgivning og bistand vedrørende beskyttelse af kritisk infrastruktur i Rigsfællesskabet
  • Koordination i FE / CFCS og med relevante danske myndigheder samt Grønland og Færøerne 

Der vil være mulighed for udstationering i kortere perioder. 

Du og din baggrund er vigtig
Du har en relevant it-teknisk uddannelse og/eller dokumenteret erhvervserfaring inden for det it-sikkerhedsmæssige område.Vi forventer, at du har en bred interesse inden for  it-sikkerhedsmæssige problemstillinger og viden om cybersikkerhed generelt.
Derudover er det en fordel, at du: 

  • har interesse inden for it-sikkerhedsmæssige problemstillinger
  • har viden om cybersikkerhed 
  • har erfaring med risikostyring og et godt indblik i det beredskabsfaglige felt.
  • har erfaring med eller forståelse for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Kendskab til ISO 27001 samt indblik i tværsektorielt beredskab og national krisestyring er en fordel.
  • har lyst til at indgå i konstruktive partnerskaber med vores kunder og andre eksterne interessenter.

Erfaring med rådgivning inden for it-sikkerhed af kunder og eksterne interessenter samt målrettet kommunikation er en fordel. 
Vi forventer herudover, at du har forståelse for kundens behov og kan levere specifik rådgivning med afsæt i kundens modenhedsniveau, grundlæggende it-sikkerhedsmæssige principper samt det konkrete trusselsbillede.

Du tager initiativ og  udviser selvstændighed i opgaveløsningen, samt viser motivation for at levere teknisk baseret rådgivning, af høj kvalitet. Du er en god formidler, både skriftligt og mundtligt, og har lyst til at formidle tekniske, komplekse problemstillinger, i både specifik samt bred kontekst. Herudover har du en god strategisk politisk forståelse for det nordatlantiske område. 


Din nye arbejdsplads 
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. 

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling. 

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber. 

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler. 

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.  

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 6. december 2022. 

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 50 og stiler mod en ansættelse fra 1. marts 2023. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2214, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Generel information


Tjenestested

Geografi

Østbanegade, København Ø

Organisation/Værn

Funktionsniveau

Ansøgningsfrist

06.12.2022

Indrykningsdato

14.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent