Fortsæt til indhold
Job i Beredskabsstyrelsen

Uddannelsesbefalingsmand ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland


Uddannelsesbefalingsmand ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland

Kan du lide at undervise? Vil du være med til at sikre, at værnepligtsuddannelsen i Beredskabsstyrelsen opleves interessant og udfordrende?
Så har Beredskabsstyrelsen Midtjylland en stilling som sergent til besættelse fra den 1. oktober 2024 eller snarest derefter.
Om os
Beredskabsstyrelsen Midtjylland er Beredskabsstyrelsens Operative afdeling i Herning, og udgør det statslige overbygningsberedskab i Midtjylland. Primæropgaven er operativt beredskab, herunder uddannelsen af ca. 120 redningsspecialister (værnepligtige) om året, samt vedligeholdelses- og videreuddannelse af ca. 125 frivillige.

Ud over uddannelsen af værnepligtige og frivillige gennemfører Beredskabsstyrelsen Midtjylland en lang række andre aktiviteter inden for det nationale og internationale beredskab.
Om stillingen
Stillingen er placeret i en af uddannelsesafdelingens tre delinger. Uddannelsesenheden er en dynamisk enhed med ca. 20 officerer og mellemledere, der varetager uddannelsen af værnepligtige og en stor del af de operative opgaver ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

Dine primære arbejdsopgaver i delingen består i planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af uddannelsen af værnepligtige.

Du medvirker til at sikre, at værnepligtsuddannelsen opleves anvendelig, interessant og tidssvarende af de værnepligtige.

Du skal indgå i udrykningsvagten som 3. vagthavende samt være klar til at indgå i det internationale beredskab, jf. de til enhver tid fastsatte bestemmelser
Om dig
Du er uddannet sergent og har gennemført Beredskabsstyrelsens mellemlederuddannelse.

Som person forestiller vi os, at du:
• Er fleksibel, både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid.
• Kan bevare overblikket i en presset hverdag.
• Er god til planlægning.
• Har blik for detaljen og kan se løsninger frem for begrænsninger.
• Brænder for at formidle og undervise værnepligtige.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Herning.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for uddannelsesenheden Ian Jørn Jensen på telefon 72 85 24 42 / 41 41 83 13 eller uddannelsesleder Mads Fabricius-Schmidt på telefon 72 85 21 69 / 24 87 74 39.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 25. august 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Herning, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Beredskabsstyrelsen (BRS)

Funktionsniveau

U200 Mellemledere BRS

Ansøgningsfrist

25.08.2024

Indrykningsdato

07.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent