Økonomichef til Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Så tilbyder vi en stilling med ansvar, hvor medindflydelsen er stor, og hvor du kommer til at agere som sparringspartner for direktionen i en dynamisk, samarbejdsorienteret og ambitiøs styrelse med højt til loftet.
Der er derfor bl.a. besluttet en ny HR-strategi, der udstikker retningen for fremtidens HR på hele Forsvarsministeriets område. HR-strategien skal understøtte, at vi er beredte og relevante til løsning af fremtidens opgaver.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er ansvarlig for personaleområdet og er som led heri bl.a. ansvarlig for at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere til mere end 40 uddannelser og 24.000 stillinger. Det kræver mere end almindelig HR.
Økonomiafdelingen er organisatorisk en del af den enstrengede økonomifunktion i Forsvarsministeriets departement. Økonomifunktionen består således af en central økonomifunktion i departementet og en række decentrale partnerfunktioner, som er fysisk placeret i styrelserne, som de understøtter og arbejder sammen med.
Du vil referere til vicedirektør i departementet Peter Thiesen. I dagligdagen vil arbejdet blive planlagt i samarbejde med vicedirektøren i styrelsen. Du vil desuden indgå i chefkredsen med chefer for de øvrige decentrale partnerafdelinger.
Økonomiafdelingen er ansvarlige for FPS’ driftsbudget på ca. 0,5 mia. kr. samt økonomisk styring af en række udgifter på ca. 1,5 mia. kr. for hele ministerområdet, som for eksempel arbejdsskadeerstatninger, værnepligtige og civiluddannelse.
Dine kerneopgaver i stilling vil være:
• Sikre at beslutningsgrundlag til styrelsens direktion er økonomisk velfunderet
• Understøtte direktionens og derigennem hele koncernens økonomiske prioriteringer og beslutninger igennem månedlig ledelsesinformation og solid økonomistyring, herunder budgettering, budgetopfølgning, prognoser, hensatte forpligtelser og analyser.
• Skabe og vedligeholde et godt samarbejde med styrelsens direktion, departementet og på tværs af ministerområdet.
Som kontorchef i Forsvarsministeriets departement forventes du at være bevidst om din ledelsesgerning, hvilket blandt andet betyder, at du:
• har erfaring med betjening af det politiske niveau i centraladministrationen og et skarpt blik for at skære sagerne til, både indholds- og formidlingsmæssigt,
• er teoretisk og praktisk velfunderet i økonomiske analyser og økonomistyring og ser gerne dig selv som en problemknuser,
• arbejder struktureret, overholder deadlines og har en selvfølgelig respekt for andres tid, kvalifikationer, holdninger og opgaver,
• kan gå forrest i at skabe og vedligeholde godt arbejdsmiljø og gode samarbejdsrelationer, samt
• har stærke værdier og fokus på de klassiske embedsmandsdyder (Kodeks VII).
Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring på kontorchefniveau, men du kan også være en stærk kandidat, hvis du har erfaring som f.eks. souschef, teamleder eller lignende og har et klart potentiale for en større ledelsesopgave.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Hans Majestæt Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.
Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Heidi Ostenfeld på tlf. 32665373.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Dit daglige tjenestested er Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj 8, 2750 Ballerup.
VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG
Såfremt du måtte have interesse i at vide yderligere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør for økonomi, Peter Thiesen på tlf. 4032 5609 (fra den 12. august) eller vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Jeppe Søndergaard Pedersen på tlf. 6187 1990.
Ansøgningsfristen er 19. august.
Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via linket nedenfor. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.