Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Sagsbehandler til IGR Tjenestegrensafdelingen/ Føring- og Kampingeniørtjeneste


Sagsbehandler til IGR Tjenestegrensafdelingen/ Føring- og Kampingeniørtjeneste

Ønsker du at arbejde med projektstyring, materielimplementering, uddannelse og kontrolvirke?

Vil du tilsikre at Hærens kampingeniørenheder får det bedste materiel og uddannelse muligt?

Så skal du søge til Ingeniørregimentets Tjenestegrensafdeling!
Om os
Sektionen ”Føring- og Kampingeniørtjeneste” hører under Ingeniørregimentets Tjenestegrensafdeling. Sektionen er overordnet ansvarlig for den kapacitetsnære udvikling inden for ingeniørføring og kampingeniørtjenesten.

Sektionen deltager i en række udviklingsaktiviteter både nationalt som internationalt. Det kan eksempelvis være studie- og udviklingsmøder, arbejdsgrupper, projektimplementeringsgrupper i forbindelse med anskaffelse og implementering af nyt materiel.

Sektionen behandler emner indenfor doktrin, organisation, teknologi og uddannelse. Det giver en alsidig og spændende hverdag, hvor du vil komme til at arbejde i et udfordrende miljø med motiverede og engagerede kollegaer, der besidder et højt fagligt niveau.

Sektionen arbejder tæt sammen med Hærens enheder, særligt 1. Panseringeniørbataljon, i forbindelse med udvikling, kontrol og kontakt. Det giver et praksisnært arbejdsmiljø, med kontakt til brugerniveauet.

Vi lægger stor vægt på kompetenceudvikling af medarbejdere, hvorfor der også vil være mulighed for at gennemføre videreuddannelse i funktionen.
Om stillingen
Du kommer til at arbejde som sagsbehandler inden for kampingeniørtjeneste i almindelighed.
Dine sagsområder vil blive tildelt efter interesse og kompetencer. Disse kan være, men er ikke begrænset til: Feltbromateriel, Kolonnevejsmateriel, Overgangsmateriel, Panserminer, Personelbro, Ingeniørsæt, Hindretjeneste.

- Din opgaveportefølje vil medføre behov for uddannelse, eller efteruddannelse, således du bliver sat i stand til være primær sagsbehandler og seniorbruger inden for fagområdet.
- Du kommer til at varetage udvikling af brugerkrav, støtte til kravsspecifikationer og øvrig input til udvælgelse og indkøbsprocesser ved nyanskaffelser.
- Du kommer til at varetage sektionens daglige koordination med brugerniveauet, Hærkommandoen, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse inden for området.
- Du kommer til at deltage i mødevirksomhed nationalt og internationalt.
- Du kommer til at deltage i koordinationsfora, arbejdsgrupper, udviklingsmøder mv. inden for området.
- Du kommer til at udvikle Hærens reglementsgrundlag og uddannelsesgrundlag inden for dit fagansvar.
- Du kommer til at blive udviklet som sagsbehandler, og få indgående kendskab til materiel og doktrinudvikling i Forsvaret.
- Du får mulighed for at gennemføre efteruddannelse i stillingen.
Om dig
Vi forventer at du er udnævnelsesparat oversergent, eller seniorsergent, og har indgående erfaring med ingeniørtjenesten generelt. Du bør være panserinstruktør og have arbejdet med uddannelse og doktrin.

Som person har du grundlæggende nysgerrig, videbegærlig, detaljeorienteret og en god holdspiller.

- Du har en god doktrinær forståelse, og formår at koble tekniske sagsområder til taktiske problemstillinger.
- Du kommunikerer klart og tydeligt i skrift og tale.
- Du er motiveret til at lære om sagsbehandling i almindelighed.
- Du er indstillet på at skabe netværk i, og udenfor, Hæren.
- Du kan skabe resultater og ønsker at sikre at Hærens enheder får de bedste mulige forudsætninger for at uddanne på deres materiel.
- Du tager ansvar og viser initiativ inden for dit sagsområde. Du sikrer at sektionen, herunder særligt chefen, er orienteret om de væsentligste elementer inden for dit område.
- Du kan samle relevante personer om dig, og sikre tværgående koordination således dine sagsområder belyses og udvikles i fællesskab.

Du fremstår eksemplarisk udad- og indad til, og sikrer at sektionens professionalisme. Du løfter niveauet ved dine kollegaer, ved at dele din viden og sætter dermed yngre kollegaer i stand til at overtage dine opgaver over tid.

Du er kritisk over for din egen viden, og søger aktivt at få en bedre forståelse for doktrin, teknologi og organisation.

Du er bruger af Windows og MS Office pakken.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte sektionschefen:
Kaptajn Lars Kristensen på telefon 2964 6062 eller mail: IGR-TA-FK01@mil.dk .

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen
Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Ansøgningsfristen er den 26. august 2024. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer,
skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor
opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Ingeniørregimentet
Ingeniørregimentet er Forsvarets kompetencecenter for Ingeniør- og CBRN- tjeneste og hører hjemme
på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder inden for de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-,
ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af en mindre stab samt tre professionelle bataljoner. Regimentet uddanner årligt
knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU).

Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps,
Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt
Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de
funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt
Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse. Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive
Kaserne byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig
og varieret tjeneste.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

26.08.2024

Indrykningsdato

13.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent