Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Delingsfører ved Opklaringsbataljonen på Bornholm


Delingsfører ved Opklaringsbataljonen på Bornholm

Er du en ung premierløjtnant eller en erfaren reserveofficer med kendskab til opklaringshåndværket skal vi bruge dig i ½ år som delingsfører for vores reaktionsstyrkeuddannelse.
Om os
Opklaringsbataljonens (OPKBTN) identitet er forankret i vores mangeårige deltagelse i internationale operationer og dermed er fokus konstant rettet mod bataljonens operative kapaciteter og evnen til at levere varen med kort varsel. Opklaringsbataljonen er en arbejdsplads hvor initiativ, nytænkning og selvstændig opgaveløsning baseret på en høj faglighed er i højsædet – her er krigerhåndværket i centrum. Bataljonen er på mange måder unik – ikke mindst på grund af opgaveporteføljen og en række særlige geografiske og organisatoriske rammer og vilkår. Ved bataljonen hersker en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt for den enkeltes bidrag til bataljonens samlede opgaveløsning.

Opklaringsbataljonen er kapacitetsbærer for Hærens jordopklaringsenheder og opretholder dermed Hærens evne til at uddanne og indsætte opklaringsenheder i rammen af reaktionskampgruppen og troppeenhedsniveauet eller tilsvarende.
Opklaringsbataljonen gennemfører i 4 Marineeskadron Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Herudover har Opklaringsbataljonen to stående reaktionsstyrkeeskadroner - 1 og 2 Lette Opklaringseskadron. Opklaringsbataljonens hovedopgave er kort og godt at levere veluddannede opklaringsenheder til Hærens og Forsvarets opgaveløsning – ude som hjemme.
Om stillingen
Stillingen er en tidsbegrænset stilling som delingsfører for Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse ved Opklaringsbataljonen fra AUG 2024 til primo JAN 2025.
Du bliver ansvarlig for en HRU-opklaringsdeling. Du har ansvaret for ledelsen og uddannelse af HRU’erne i regi af Marineeskadronen. Du referer og koordinerer til ledelsen i Marineskadronen som er overordnet ansvarlig for alt vedr. HRU.
Om dig
Du er en ung premierløjtnant eller en erfaren reserveofficer med kendskab til opklaringsvåbnet, Du har optimalt gennemført opklaringsgruppeførerkurset og opklaringsdelingsførerkurset. Du har kendskab til Opklaringsbataljonen og optimalt forrettet tjeneste ved Opklaringsbataljonen inden for de sidste par år.

Du besidder som person gode sociale kompetencer, et godt overblik, samt evnen til at finde løsninger ved at bringe dine egne og øvrige medarbejderes kompetencer og erfaring i spil. Det er en fordel, hvis du trives med nytænkning og initiativ som en selvfølgelighed for at få opgaverne løst.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling fra august 2024 til d. 3. januar 2025.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kaptajn, Leo G. Andersen på tlf. 50849188.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Ansøgningsfristen er d. 22. august 2024 og samtaler forventes afholdt løbende i ansøgningsperioden. Tiltrædelsesdato forventes af være senest d. 30. august 2024, men vil blive endeligt koordineret med din nuværende chef.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte
relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Rønne, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M312 Løngruppe 3 Premierløjtnant

Ansøgningsfrist

22.08.2024

Indrykningsdato

13.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent