Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Link Manager til operationsrum ved Joint Data Link Operations Centre i Karup


Link Manager til operationsrum ved Joint Data Link Operations Centre i Karup

Kunne du tænke dig, at arbejde i et operativt miljø, med fingeren på pulsen, når det handler om Forsvarets daglige operationer med bl.a. fly og skibe? Så er du måske vores nye medarbejder!
Om os
Joint Data Link Operations Centre er en lille værnsfælles og højt specialiseret operativ sektion under Operations Support Wing.
Vi er forsvarets kompetencecenter inden for Taktiske Data Link operationer og arbejder inden for alle Forsvarets Taktiske Data Link systemer, herunder specielt Link 16.
Vi arbejder primært med overførsel af taktiske data mellem Forsvarets operative platforme, til støtte for deres daglige træning, den nationale suverænitetshævdelse, eller deres deltagelse i internationale operationer og øvelser.

Vi har ansvaret for at planlægge og koordinere alle Forsvarets Taktiske Data Link aktiviteter, samt at monitere alle Link 16 operationer i vores ansvarsområde.
Vi kan med kort varsel udsendes til blandt andet bemanding af internationale eller koalitions Data Link Management Center, samt som støtte til udsendte danske enheder.
Om stillingen
Du bliver en del af et effektivt team og vil indgå som Link Manager i den daglige bemanding af Joint Data Link Operations Centre operationsrum.
Her vil du skulle varetage opgaver inden for planlægning og afvikling, samt monitering af datalink operationer. Du vil som udgangspunkt have daglig tjeneste (07.30-15.30/13.30), men da vi understøtter Arktisk Kommando operationer, vil du i løbet af en måned, skulle trække nogle hverdags vagter til kl 20.00. Derudover vil du skulle indgå i det team, som skal loade krypto i weekender. Denne funktion er dog kun hver 6 uge.

Af vigtigste opgaver kan nævnes:
•Indgå i den daglige bemanding af Operationsrummet.
•Dynamisk konfigurering og opsætning af operative systemer i forhold til de operative brugeres behov.
•Monitering af Link 16 aktiviteter.
•Koordinering med udenlandske og NATO enheder som ønsker at operere i dansk område.
•Bidrager til udgivelse af OPTASK LINK.
•Bidrager til udviklingen og konfigurationskontrollen af sektionens operative systemer.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i et operativt miljø, med store faglige og personlige udfordringer og mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.
Om dig
Du er konstabel/overkonstabel/specialist.
Vi forventer, at du er handlekraftig, har gode samarbejdsevner, og er i stand til at holde mange bolde i luften - også når det går hurtigt.

Endvidere ser vi gerne at du har en operativ baggrund og gerne med erfaring fra luftrumsovervågning, maritim overvågning eller med relation til Taktiske Data Link.
Det er en fordel at du interesserer dig for at arbejde med IT, men ikke et krav.

Du skal kunne kommunikere på engelsk i såvel tale som på skrift, da nogle af vores kunder er internationale enheder.
Du skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til ”Yderst Hemmeligt”.

I stillingen vil du blive oplært fra bunden inden for Taktiske Data Link operationer og systemer, så du skal have en naturlig nysgerrighed og viljen til at lære det operative miljø og arbejdsgangene at kende. Vi vil naturligvis sende dig på alle relevante kurser, men du skal også forvente nogen grad af selvstudie.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os, for et uforpligtende besøg og få en snak med en af de andre Link Managere.
For yderligere oplysninger vedrørende stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte:
Seniorsergent Peter Hansen på mail OSW-OMC-004@MIL.DK eller telefon 72 84 11 52 eller
Sergent Casper Salling Slavensky på mail OSW-OMC-104@MIL.DK eller telefon 72 84 11 53.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jim Kilbæk FPS-JJK@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 04. september 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. november 2024 eller efter aftale.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM OPERATIONS SUPPORT WING
Operations Support Wing opstiller Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Kapaciteterne indeholder bl.a. Air Mobile Protection and Recovery, Military Working Dog, Forward Aeromedical Evacuation, Joint Datalink Operations Centre, Flyvevåbnets Fototjeneste, Elektronisk Krigsførelses- og Opdateringscenter, DMI, Radiosonde og Bevogtningstjenesten. Endvidere forestår Operations Support Wing uddannelser i form af Flyvevåbnets Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser. Derudover leverer Operations Support Wing administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, mens Operations Support Wing via Prinsens Musikkorps understøtter såvel traditionsplejen som den ceremonielle virksomhed i Flyvevåbnet. Endelig varetager chefen for Operations Support Wing garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

04.09.2024

Indrykningsdato

12.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent