Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Depothjælper til 3. Nationale Støtteelement (3 NSE) i Vordingborg


Depothjælper til 3. Nationale Støtteelement (3 NSE) i Vordingborg

Vi søger en soldat til at varetage den eksterne logistik og den daglige materieladministration ved 3 NSE.
Om os
3 NSE er en af fem underafdelinger under 4. Nationale Støttebataljon (4 NSBTN). Størstedelen af 3 NSE og vil i løbet af 2024 gennemføre uddannelse frem imod NFM beredskab 2025. 3 NSE er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, rutinerede soldater og et godt sammenhold.
Store dele af 3 NSE kommer til at udgøre kernen af 4 NSBTN bidrag til INTOPS 2025.

3 NSE består i grundstrukturen af en elementtrop, en forsyningsdeling, en kommandosektion samt forbindelsesofficerer. Terminalsektion er en del af forsyningsdelingen, der også indeholder deltrop og depotsektionen samt transportsektionen.

4 NSBTN arbejder primært med operativ logistik, der sikrer genforsyning af de internationale missioner med kerneopgaver, der ligger inden for depottjeneste, transporttjeneste og terminaltjeneste via sø, luft, jernbane og vej. Herudover lokalindkøb, økonomi og controlling.

4 NSBTN har kontinuerligt bidrag i INTOPS. 4 NSBTN er desuden klar til indsættelse med bataljonskampgrupperne, hvilket betyder, at bataljonen har et meget højt aktivitetsniveau og gode udviklingsmuligheder for den enkelte.

Den enkelte medarbejder ved bataljonen opbygger under sin tjeneste en række helt specielle kompetencer, derfor er medarbejderne ved bataljonen den vigtigste ressource. Omgangstonen ved bataljonen er fri men altid med fokus på gensidig respekt, og opgaverne bliver løst efter princippet om frihed under ansvar.
Om stillingen
Depotet består af op til 10 medarbejdere, hvor du vil indgå som en naturlig del af depotet.

Dine daglige opgaver bliver at bidrage til den eksterne logistik og daglige materieladministration ved 3 NSE, hvor du gennemfører enhedens praktiske og driftrelaterede logistiske opgaver og håndterer enhedens lagerregnskab i depotregnskab i daglig dialog med materieladministrations-befalingsmanden (MADMBM) og MATBM.
Om dig
Du er overkonstabel eller overkonstabel af 1. grad, og været erklæret egnet til at blive korporal.

Du skal være klar til en hverdag, der er præget af dynamik og fokus på opgaven. Du har lyst til og flair for arbejdet på et depot, og du er klar og tydelig i din mundtlige og skriftlige kommunikation. Du kan arbejde målrettet og selvstændigt på baggrund af udstukne retningslinjer og bestemmelser.

Det betyder, at du skal være glad for struktur, have styr på stumperne, have et godt overblik og sans for orden. Samtidig er du en soldat, der sætter kvalitet højt.

Er du klar på jobbet som DEPHJ, hvor du er den, der har overblikket og kender dit depot ned til mindste detalje, og hvor du bliver god til ’hands on’ med truck, lastvogn og andet håndterings materiel. Du har flair for IT og kan arbejde med DEMARS og Excel som en naturlig del af din hverdag.

Nyder du at arbejde efter princippet om frihed under ansvar inden for dit eget speciale på depotet, så er stillingen som DEPHJ ved 3 NSE lige noget for dig.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre den relevante uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for 3 NSE,
kaptajn Mads A. Markmann Jensen på tlf. 72 83 74 81 / 6115 4767 TRR-4B-300A@MIL.DK
eller
NSE-befalingsmand seniorsergent Søren Aarslew-Jensen på tlf. 4172 9227 TRR-4B-301A@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CNT@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 25.08.2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristens udløb.
Stillingen er til besættelse pr. 01.09.2024 eller snarest muligt

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Vordingborg, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

25.08.2024

Indrykningsdato

12.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent