Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Operativ sagsbehandler i et stærkt fællesskab ved 3. Eskadre stab, KOR.


Operativ sagsbehandler i et stærkt fællesskab ved 3. Eskadre stab.


Er du officer, og ønsker at bidrage til Søværnets, 3. Eskadre og underlagte enheders fortsatte udvikling så er det dig vi har brug for. Ved at bringe din egen faglighed i spil, vil du, i tæt samarbejde med din leder og dine kollegaer, kunne udvikle og styrke dine kompetencer inden for sagsbehandling på det operative område, herunder både analytiske og planlægnings- samt forvaltningsmæssigt. Du vil opnå indsigt i, og indflydelse på eskadrens opgaveløsning samt de tilhørende beslutningsprocesser. Der vil evt. være mulighed for sideløbende at kunne gennemføre en MMS, men dette vil blive overvejet i hvert enkelt tilfælde.
Er du klar til et job, hvor du i det daglige vil blive udfordret, så har du nu muligheden for en stilling i Operativ Koordination Sektionen, som med garanti vil bygge videre på din officersprofil.
Om os

Vi er en del af 3. Eskadre stab. 3. Eskadre stab består af en Stabschef, Eskadrechefsergent samt 17 medarbejdere, som er fordelt i de fire sektioner, Operativ Koordination Sektion (OPK), Myndigheds Koordination Sektion, Teknisk Koordination Sektion samt Bemandingssektionen.

OPK varetager myndighedens operative opgaver samt sagsbehandling, herunder understøtter vi Eskadrechefen og Stabschefen i deres virke.

I OPK er vi fem medarbejdere inklusiv dig. Vi har et stærkt og venskabeligt sammenhold, og har altid fokus på det faglige og sociale fællesskab. Vores arbejdsdag består i en vekselvirkning af kontakt til foranstående myndigheder og 3. Eskadre enheders chefer, sparring med kollegaer og konkret sagsbehandling – og to dage er sjældent ens.
Om stillingen
Opgaverne for dig i OPK vil fokuseres omkring eskadrens miljøenheder i DIV32, samt tilhørende beredskab i fm. den nationale opgaveløsning. Operativ sagsbehandling og beredskabsplanlægning samt medansvar for 3. Eskadres Aktivitetsoversigt er hovedelementerne i stillingen, og der indgå tillige elementer såsom ansvar for øvelsesplanlægning samt planlægning, udvikling og gennemførelse af chefprøver for miljøenhederne. Derudover skal du forvente, at skulle støtte på tværs i sektionen og eskadren på konkrete områder i forhold til dine styrker og kompetencer.
Har du samtidigt de rette kvalifikationer, så kan din tjeneste om ønskelig, tilpasses med mulighed for lejlighedsvis sejlende tjeneste i eskadrens enheder, evt. med mulighed for kompetenceudvikling til chefkvalificering eller som næstkommanderende.
I OPK får du stor mulighed for selv at sætte præg på din dagligdag, hvorved du kan være med til at udvikle stillingen, dig selv og dit fagområde. Vi lægger stor vægt på fællesskabet, hvor vi i det daglige støtter hinanden på tværs i sektionen. Det er vigtigt for os, at der er god sammenhæng mellem job og privatliv, og derfor er der blandt andet også mulighed for hjemmearbejde.

Stillingen kan bestrides fra henholdsvis Frederikshavn og Korsør, med hensynstagen til den rette ansøger.
Om dig
Du er analytisk og selvstændigt tænkende, danner dig hurtigt et overblik over dine sagsområder og formår sikkert at identificere de afgørende elementer deri, ligesom du sikrer at terminer overholdes.
Du ønsker at indgå i et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden i det daglige – og til tider i et højt tempo. Du er desuden omstillingsparat og tilpasser dig hurtigt vekslende krav og vilkår i opgaveløsningen. Du er i stand til at bevare overblikket og trives godt i en hverdag, der byder på spændende og komplekse opgaver, som du professionelt selv følger til dørs.
Det vil være en fordel, men ikke nødvendigt, at du har kendskab til den nationale opgaveløsning herunder miljøenhederne samt tilhørende beredskaber.
Ansættelsesvilkår
Her fremgår løn, vilkår, kontaktpersoner, ansøgningsfrist, samtaler, starttidspunkt, tj. Sted og andre relevante oplysninger.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med de fravigelse og tilføjelser, der fremgår af protokollat af 19. maj 2014 om officerer, beredskabsofficerer, auditørfuldmægtige, elever på grundlæggende officersuddannelse, elever på sprog- og reserveofficersuddannelserne samt officersaspiranter ved Beredskabsstyrelsen.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret inden for hovedfunktionsniveauet (sekondløjtnant til og med major/orlogskaptajn), kan du vælge at bibeholde denne ansættelsesform. Du vil da fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarets Personeltjeneste (nu Forsvarsministeriets Personalestyrelse) og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Fast tjenestested vil være Frederikshavn eller Korsør.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, seksualitet, politisk overbevisning, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til OK Per Ring Henriksen, 3E-ST-CHOPK, telefon 72 85 50 20.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 55 16.


Ansøgningsfristen er den 1. september 2024. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.
Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler afholdes løbende.

Stillingen er ledig til besættelse så hurtigt som muligt eller senest fra 1. oktober 2023, dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder.

Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

OM 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

01.09.2024

Indrykningsdato

02.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent