Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Sagsbehandler til Uddannelsesafdelingen ved Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg


Sagsbehandler til Uddannelsesafdelingen ved Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg

Kan du lide at arbejde med uddannelsesudvikling og har du styr på krigsførelsens kredsløb og ønsker at prøve det på strategisk niveau, hvor kompleksiteten forstærkes af, at der primært arbejdes med uddannelse af frivillige i Hjemmeværnet?

Og kan du samtidig bidrage til udviklingen af Hjem-meværnskommandoens operative stab gennem spændende øvelser?

Så er det måske netop dig vi søger som i Uddannelsesafdelingen ved Hjemmeværnskommandoen.
Om os
Uddannelsesafdelingen er organisatorisk forankret i Hjemmeværnsstabens Operationsdivision i Vordingborg, som også vil blive dit faste tjenestested.

Afdelingen består af tolv medarbejdere og en chef, der alle arbejder omkring løsning af afdelingens mange opgaver. Afdelingens primære funktion er, at fastlægge den strategiske retning for Hjemmeværnets nationale og internationale uddannelses- og øvelsesvirksomhed og samarbejde.
Om stillingen
Som sagsbehandler vil du indgå i et team af faglige sagsbehandlere inden for uddannelsesområdet, hvor denne stilling har fokus på Hærhjemmeværnet, herunder Hjemmeværnets grund-, funktions-, befalingsmands- og officersuddannelser samt skydeområdet.

Du vil blive tovholder for uddannelsesafdelingens bidrag til krigsførelsens kredsløb (Doktrin trekanten) – på eksisterende områder og i forbindelse med udvikling og implementering af nye tiltag.

Du vil skulle deltage i udviklingen af Hjemmeværnets nuværende og evt. nye samarbejder med lande i Østersøregionen. Derudover vil du have berøring til Hjemmeværnets niveau III myndigheder i forbindelse med uddannelsesrelaterede spørgsmål og analyser.

Du vil ad hoc indgå i interne og eksterne arbejdsgrupper. Du vil også få mulighed for at udarbejde direktiver, notater, sags- og beslutningsoplæg i relation til dine sagsområder.

Stillingen kræver, at du kan bevare overblikket og balancere hverdagens opgaver i et drifts- og udviklingsperspektiv. Desuden vil dine opgaver kræve en vis detailindsigt og tværfaglig koordination.

I stillingen er det dig, som selvstændigt varetager sagsbehandlingen af dine opgaver. Du er ansvarlig for, at alle processer i fm. direktivgivning til underlagte myndigheder, herunder koordinering såvel internt som eksternt er overholdt, og du er ligeledes ansvarlig for, at al øvrig kommunikation i relation til dine sagsområder gennemføres.

Opgaveportefølje og din funktion når staben er aktiveret, vil blive endeligt fastlagt når den rette kandidat er valgt.

Som led i dit arbejde i en værnsfælles styrelse, skal du kunne agere i en stab på niveau I, og kunne anvende de tilknyttede stabsprocedurer og værktøjer. Der vil naturligvis blive gennemført fornøden indføring, såfremt du ikke har anvendt det tidligere.

Vi tilbyder et spændende, alsidigt og udfordrende job, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i ind- og udland. Vores virksomhedskultur er præget af en uformel, men respektfuld omgang med hinanden, hvor vi ønsker at skabe og fastholde arbejdsglæde og sammenhængskraft.
Om dig
Du er chefsergent eller seniorsergent (M232/M231) med operativ planlægnings- og øvelseserfaring og gerne med tidligere forrettet tjeneste ved en stab.

Du er skarp til at kommunikere i skrift og tale. Du har sans for detaljen, er god til at strukturere og koordinere arbejdsprocesser.

Du magter vekslende opgaver og problemstillinger, der kræver overblik. Du kan samarbejde på flere forskellige niveauer og med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.

Det er ønskeligt, men ikke et krav, hvis du har kendskab til at arbejdet på distrikts eller regionsniveau. Det er ønskeligt, hvis du er fortrolig med praktisk anvendelse af NATO direktivet 075-003 om uddannelse og øvelser samt LI/LL processer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oberstløjtnant Bjarne Bladt Hansen +45 72 82 00 31, mobil 20 25 30 64.

Har du spørgsmål til faglige forhold, er du velkommen til at kontakte CS lokale repræsentant som er chefsergent Steffen M. Carlsen HJK-SIKR01, telefon 72 82 00 69.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail
FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 18. august 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Vordingborg, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Hjemmeværnet

Funktionsniveau

M232 Chefsergent

Ansøgningsfrist

18.08.2024

Indrykningsdato

22.07.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent