Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Ambitiøs major til Uddannelsesafdelingen ved Hjemmeværnskommandoen


Ambitiøs major til Uddannelsesafdelingen ved Hjemmeværnskommandoen

Kan du lide at arbejde med uddannelse og øvelser samt uddannelsesudvikling og ønsker at prøve det på strategisk niveau, hvor kompleksiteten forstærkes af, at der primært arbejdes med uddannelse af frivillige i Hjemmeværnet? Og kan du samtidig bidrage til udviklingen af Hjemmeværnskommandoens operative stab gennem spændende uddannelser og øvelser?
Så er det måske netop dig vi søger som i Uddannelsesafdelingen ved Hjemmeværnskommandoen.
Om os
Uddannelsesafdelingen er organisatorisk forankret i Hjemmeværnsstabens Operationsdivision i Vordingborg, som også vil blive dit faste tjenestested. Afdelingen består af tolv medarbejdere og en chef, der alle arbejder omkring løsning af afdelingens mange opgaver. Afdelingens primære funktion er, at fastlægge den strategiske retning for Hjemmeværnets nationale og internationale uddannelses- og øvelsesvirksomhed samt samarbejde.
Om stillingen
Du indgår i et team af faglige sagsbehandlere inden for uddannelsesområdet, hvor din stilling har fokus på Hærhjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet. Du bliver tovholder for uddannelsesafdelingens bidrag til udvikling og implementering af nye kapaciteter.

Du deltager i arbejdet med målkontrol, certificering og helhedsinspektioner. Du deltager i og/eller forestå uddannelsesafdelingens planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af øvelses-aktiviteter, herunder uddannelsesaktiviteter for Hjemmeværnskommandoens Operative Stab i koordination med de øvrige medarbejdere i uddannelsesafdelingen.

Derudover vil du have berøring til Hjemmeværnets niveau III myndigheder i forbindelse med ud-dannelsesrelaterede spørgsmål og analyser. Du vil ad hoc indgå i interne og eksterne arbejdsgrupper. Du får mulighed for at udarbejde direktiver, notater, sags- og beslutningsoplæg i relation til dine sagsområder.

Stillingen kræver, at du kan bevare overblikket og balancere hverdagens opgaver i et drifts- og ud-viklingsperspektiv. Desuden vil dine opgaver kræve en vis detailindsigt og tværfaglig koordination.
I stillingen er det dig, som selvstændigt varetager sagsbehandlingen af dine opgaver. Du er ansvarlig for, at alle processer i fm. direktivgivning til underlagte myndigheder, herunder koordinering såvel internt som eksternt er overholdt, og du er ligeledes ansvarlig for, at al øvrig kommunikation i relation til dine sagsområder gennemføres.
Opgaveporteføljen i dagligdagen og din funktion når staben er aktiveret, vil blive endeligt fastlagt når den rette kandidat er valgt.

Som led i dit arbejde i en værnsfælles styrelse, skal du kunne agere i en stab på niveau I, og kunne anvende de tilknyttede stabsprocedurer og værktøjer. Der vil naturligvis blive gennemført fornøden indføring, såfremt du ikke har anvendt det tidligere.

Vi tilbyder et spændende, alsidigt og udfordrende job, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i ind- og udland. Vores virksomhedskultur er præget af en uformel, men respektfuld omgang med hinanden, hvor vi ønsker at skabe og fastholde arbejdsglæde og sammenhængskraft.
Om dig
Du er major (M331) med operativ planlægnings- og øvelseserfaring og gerne med tidligere forrettet tjeneste ved en stab. Du er skarp til at kommunikere i skrift og tale. Du har sans for detaljen, er god til at strukturere og koordinere arbejdsprocesser.
Du magter vekslende opgaver og problemstillinger, der kræver overblik. Du kan samarbejde på flere forskellige niveauer og med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Det er ønskeligt, men ikke et krav, hvis du har kendskab til at arbejdet på distrikts eller regionsniveau. Det er ønskeligt, hvis du er fortrolig med praktisk anvendelse af NATO direktivet 075-003 om uddannelse og øvelser, herunder samvirket mellem G7 og G5/G3 samt LI/LL processer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oberstløjtnant Bjarne Bladt Hansen +45 728 20031, mobil 2025 3064.
Har du spørgsmål til faglige forhold, er du velkommen til at kontakte HOD lokale repræsentant som er major John Varmark Jakobsen HJK-CHRSA, telefon 728 20079.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er den 18. august 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse er hurtigst muligt.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Vordingborg, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Hjemmeværnet

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

18.08.2024

Indrykningsdato

15.07.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent