Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Souchef til Sektionen for Erhvervsrettet Konstabeluddannelse (EKU) i Hærkommandoen


Souchef til Sektionen for Erhvervsrettet Konstabeluddannelse (EKU) i Hærkommandoen

Er du en teamplayer, der kan lide at have travlt med mange alsidige opgaver og ønsker du at bidrage i en sektion, der opererer inden for civile og militære rammer?

Så har sektionen for Erhvervsrettet Konstabeluddannelse (EKU) en spændende nyoprettet stilling, hvor du vil få mulighed for at udvikle og etablere den nye overgangsordning for allerede tjenestegørende konstabler i Hæren.

Så har vi stillingen til dig!
Om os
Sektionen for Erhvervsrettet Konstabeluddannelse (EKU) er en del af Hærkommandoen, hvor vores primære opgave er at implementere tiltag for hærens konstabler, så de kan opnå status som faglærte soldater og derved erhverve sig et fagbevis.

I øjeblikket gennemføres uddannelsen ved Hærens fire kamptropsregimenter på fem forskellige kaserner. Med det nye forsvarsforlig vil uddannelsen blive udbredt til hele hæren i 2026. Vi er derfor i færd med at ansætte en række nye medarbejdere der skal hjælpe os og hæren med at udvikle og implementere den nye EKU samtidig med, at vi fortsætter ordningen for de soldater, der allerede er i gang med at blive faglærte soldater.

Vi består på nuværende tidspunkt af 20+ dygtige og dedikerede militære og civile ansatte, der har base i Karup og på de fem tjenestesteder ved kamptropperne og snart ved alle enheder i Hæren. Vi bestræber os på at møde de mange og varierede opgaver med høj faglighed, engagement, godt humør og en uformel omgangstone.

Dele af uddannelsen udvikles, implementeres og gennemføres i samarbejde med civile erhvervsskoler. Uddannelsen bliver sluttelig en formel anerkendt erhvervsrettet uddannelse, der er studie- og erhvervskompetencegivende både inden- og uden for Forsvaret.
Om stillingen
Som souschef ved EKU sektionen, vil du få meget stor indflydelse på udvikling og implementering af ordningen for faglærte soldater i Hæren.

Du bliver ansvarlig for sektions samlede virke. Du vil koordinere og løse daglige opgaver helhedsorienteret med fokus på faglighed, professionalisme. Som en del af ledelsen i EKU, samarbejder du direkte med hærchefen, med personalestyrelsen, og cheferne for Hærens enheder hvor Hærens konstabler er ansat.

Dine ansvarsområder inkluderer udvikling af EKU ordningen i Hæren i samarbejde med EKU sektionen, personalestyrelsen, civile uddannelsesinstitutioner og Hærens regimenter.
Du skal koordinere med Hærens- Konstabel og Korporal Forening (HKKF) og eksterne leverandører såsom erhvervsskoler med mere.

Du skal repræsentere EKU og Hæren i diverse mødefora internt og eksternt forsvaret.

Derudover er du den ansvarlige for almindelige driftsopgaver såsom´:
• Personaleadministration
• Arbejdstidsstyring
• Budgetplanlægning og opfølgning
Om dig
Som næstkommanderende i denne rolle, har du gennemført stabskursus og er udnævnt major (M331). Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS.
I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling

Du må meget gerne have erfaring med uddannelse af soldater, og du må meget gerne have kendskab til det civile uddannelsessystem, erhvervsuddannelser under Børne og undervisningsministeriet.

EKU skal i 2025 og 2026 udvikles til en permanent del af uddannelsen af soldater i hæren. Der skal derfor bruges en hel del energi på at udvikle og implementere ordningen i meget tæt samarbejde med alle de uddannelsesansvarlige enheder og myndigheder der bidrager til uddannelsen af hærens soldater. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat, du kan arbejde selvstændigt og er god til selv at tage initiativ til at løse pålagte opgaver, men også de afledte opgaver, som automatisk opstår undervejs i et nyt projekt.

Det er væsentligt, at du har lyst til at bidrage til konstablens profession og dennes muligheder i et uddannelses- og karriere perspektiv, hvor du er nysgerrig og undersøgende på dit fagfelt og på det hele menneske.

Rollen kræver ligeledes, at du kan tilpasse dig varierende opgavekrav og samarbejdspartnere.

Derudover er det vigtig at du:
• kan opbygge relationer og dialog med militære og civile samarbejdspartnere
• opfatter og formidler komplekse problemstillinger på en letforståelig måde, både skriftligt og mundtligt
• besidder et veludviklet helhedssyn og gode samarbejdsevner
• er en habil projektkoordinator, der formå at holde mange bolde i luften
• er en god afslutter af projekter
• har en tilgang, der sigter efter nytænkning og sætter spørgsmål ved etablerede rutiner
• tager ejerskab for enhedens opgaveløsning
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du at høre mere om stillingen kan du kontakte chefen for EKU sektionen: Oberstløjtnant René Fjeldgård Pedersen, FKO-H-CHEKU@MIL.DK eller på telefon 4132 0292.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er den 11. august 2024 og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter, for militære ansøgere evt. FOKUS bedømmelse, eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup. Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

11.08.2024

Indrykningsdato

11.07.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent