Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Er du brandvarm? Så bliv leder for vores Faggruppe Brand ved CMS


Er du brandvarm? Så bliv leder for vores Faggruppe Brand ved CMS

På CMS skaber vi den skarpeste uddannelse og specialtræning til skibets interne kamp.
Vi er branddygtige – men vi har brug for dig med dybt indblik i Søværnets operative virke, bredt kendskab til, og erfaring med, alle DC aspekter af skibets interne kamp – og din ekspertviden inden for brandbekæmpelse.
Internationalt samarbejder vi med tilsvarende uddannelsescentre og skoler i Norge og Sverige, og vi bidrager til træningen af Søværnets enheder i regi af DANSARC/DOST.
Om os
CMS understøtter, at Søværnets medarbejdere og Reserven gennem hele karrieren fleksibelt kan udvikle deres viden og kompetencer.

Fremtiden bliver mere kompleks og uforudsigelig, og kravene til soldaterne bliver større. Derfor skal vi arbejde agilt i den måde, vi tænker og udvikler uddannelse og træning på.

På CMS uddanner og træner vi Søværnets medarbejdere til at løse unikke opgaver. Vores uddannelser og træning hviler på et stærkt fagligt vidensgrundlag inden for de maritime kerneområder. Størstedelen af aktiviteterne foregår lokalt, hvor vi har specialiserede træningsfaciliteter. Når det muligt, bringes uddannelsen ud til kursisterne, ligesom vi i høj grad understøtter enhedernes træning gennem seariding i rammerne af DANSARC.

CMS er videns- og kompetencecenter, underlagt Søværnskommandoen, geografisk placeret i henholdsvis Bangsbo, Frederikshavn og i Hvims, Aalbæk og vi er i alt 69 medarbejdere. Vi er ansvarlige for uddannelser og træning inden for en lang række grundlæggende maritime uddannelser og skibssikkerhed med fokus på M100 og M200 funktionsniveauer. Imidlertid henvender vores mange efteruddannelser sig bredt til personel i Søværnet, det øvrige Forsvar og andre offentlige myndigheder.
Om stillingen
Som leder og udvikler af fagelementet Brand, kommer du på hold med tolv andre speciallister, unge som erfarne, der vægter faglighed, professionalisme og fællesskab højt. Udover gode relationer og et stærkt fællesskab, vil du derfor dagligt i din faglederrolle blive positivt udfordret både fagligt og menneskeligt.

På CMS mener vi, at udvikling, tillid og et trygt arbejdsmiljø er nøglen til succes, hvorfor mulighederne for at du selv kan udvikle dine egne færdigheder og kompetencer vil være centralt i stillingen.

Vi tilbyder et job med stor stabilitet, hvor størstedelen af arbejdstiden er lagt i faste rammer. Jobbet kræver dog, at du perioder er væk fra CMS blandt andet i forbindelse med seariding.

Som faggruppeleder og udvikler for brand bliver dine primære ansvarsområder:

Du skal være Søværnets SME inden for fagområdet brand. Det kræver, at du stedse har fokus på at videreudvikling din egen faglighed på området, og at du i forlængelse deraf kan udvikle resten af faggruppens medarbejde og ikke mindst de uddannelser, som vi udbyder.
Du skal sammen med dine kollegaer levere teoretisk og praktisk brand- og lækageundervisning til vores kursister. Selvom brand vil være dit primære fagområde, er det påkrævet, at du er dual nok til at kunne varetage undervisningsopgaver inden for elementets andet store speciale; lækage.
Du bliver også Søværnets SME inden for frigørelsesværktøjer. Her vil der være rig mulighed for at sætte dit eget præg på alle dele af området.

Du vil skulle bidrage til sagsbehandling, således din ekspertviden kan blive nyttiggjort eksternt også. Det være sig gennem støtte til procedurer på Søværnets enheder, i forbindelse med nyanskaffelse af udstyr og lignende.

Opmærksomheden henledes på, at jobbet til tider er fysisk krævende.
Om dig
Du er seniorsergent, alternativt udnævnelsesparat oversergent med nylig indsatsledererfaring fra Søværnets sejlende enheder.

Din baggrund i Søværnet giver dig et godt blik for alle aspekter af havarier til søs – og ikke mindst de modforanstaltninger, som iværksættes, når først skaden er sket.

Du har styr på didaktik, teknik og ledelse, og er på hjemmebane både i teorilokalet og på brandpladsen.

Du er en erfaren instruktør og har praktisk viden omkring udvikling af fagområdet brand.

Du er fortrolig med sagsbehandling, der jævnligt vil blive nyttiggjort, når Søværnet eksempelvis foretager nyanskaffelser relateret til havaribekæmpelse.

Du har lysten og evnen til at lære fra dig af den erfaring, du allerede har erhvervet i Søværnet og af den viden, som du vil opnå i tjenesten ved CMS.

Ønskeligt:
• Du har sejlende erfaring fra Søværnet og gerne fra enheder, som har været igennem DOST.
• Du er indsatslederuddannet i Søværnet.
• Funktions- og holdlederuddannelse fra BRS/civilt beredskab.
• ”Sort” svendebrev.

Har du ikke alle ovenstående punkter, skal du ikke lade dig afskrække. Det kan være, at det netop er din profil, vi søger.

Helbredskrav:
Forsvarets Fysiske Basiskrav
Blåt bevis
Godkendt til røgdykning
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til OK Brian Boesdal, telefon 728 55902 eller e-mail SC-CMS-CHMS@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 18. august 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Søværnskommandoen
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Hvims, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

18.08.2024

Indrykningsdato

09.07.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent