Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

IT-supportere og IT-teknikere til CIS- Detachement på Flyvestation Karup


IT-supportere og IT-teknikere til CIS- Detachement på Flyvestation Karup

Om os
1. Communications and Informations Systems Detachement (1. CISDET) er en del af 2. Føringsstøttebataljon i det værnsfælles Føringsstøtteregiment. Detachement uddanner, opstiller og indsætter CIS-kapaciteter til støtte for Flyvevåbnets indsættelser både nationalt og internationalt.

Vores opgave i rammen af Communication Information System (CIS) er, at opstille personel og materiel til støtte for Flyvevåbnets deployérbare styrker. Detachementet har altid mindst et CIS team klar, som med kort varsel, kan rykke ud med flyvevåbnets enheder på mission eller øvelse, uanset de geografiske eller klimatiske udfordringer.

Tjenesten er opdelt i faser, hvor man som en del af disse vil skulle indgå detachements 5 dages beredskab, samt potentielt udsendes i rollen som leder for et CIS bidrag af varierende størrelse, afhængigt af missionen.

Vores enhed består af 36 medarbejdere, som er en blanding af meget erfarne og mindre erfarne medarbejdere. Detachementet består af tre CIS teams med en oversergent, en sergent, tre IT teknikere og fire IT supportere i hvert team, som primært kommer fra Flyvevåbnet. Ligeledes rummer 1. CISDET også Flyvevåbnets Helpdesk, der varetager driften af nationale klassificerede systemer, som består af en sergent og 4 IT teknikker som varetager supporten på nationale systemer.

Detachementet er placeret på Flyvestation Karup. Vi er fagligt stærke med fokus lagt på de operative IT og kommunikations systemer, som Flyvevåbnet anvender. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der i udstrakt grad er plads til det sociale og med stor respekt for den enkelte. Omgangstonen er fri, og med den rette operative og professionelle indstilling, har den enkelte stor indflydelse på hvordan opgaverne skal løses.
Om stillingen
De væsentligste arbejdsopgaver er baseret på personlig og faglig træning både på diverse systemer samt militære grundfærdigheder, varting og klargøring af CIS teamets materiel, samt deltagelse i driften, alt sammen med henblik på at kunne leverer en professionel støtte til Flyvevåbnets operative enheder under internationale missioner samt øvelser.

Som IT supporter eller tekniker vil du skulle bidrage til at klargøre, planlægge og træne opstilling, etablering og drift af enhedens servercontainere, samt tilhørende netværk. Alle arbejdsopgaver løses i rammen af det CIS teamet som man indgår i. Detachementets succes måles direkte i den feedback detachementet får i forbindelse med missioner og øvelser samt den efterspørgsel der er på detachementets kapaciteter.
Om dig
Du skal have svendebrev som IT supporter eller IT-tekniker, og have gennemført Forsvarets basis uddannelse samt have erhvervet B-kørekort. Det vil være ønskeligt hvis du har C-kørekort.
Du må forvente at skulle på en kursus/videreuddannelse for at blive opkvalificeret på netop de systemer der anvendes i Flyvevåbnet.

Har du ikke gennemført basis uddannelsen, vil du kunne ansættes på en uddannelsesaftale mhp. gennemførelse af Flyvåbnets Basisuddannelse (FBU). Det samme gør sig gældende for B og C kørekort. Såfremt, at man ikke har et svendebrev som IT supporter eller IT teknikker, men har et stort drive og interesse inden for IT området, er der mulighed for at komme på en uddannelsesaftale, hvor man kan erhverve sig et svendebrev på netop det.

Du skal være god til at samarbejde, samt have en professionel indstilling til opgaveløsningen og være fleksibel indstillet både hvad angår arbejdstider men også hvad angår skiftende vilkår og kriterier for opgave løsningerne.

Da enhedens primære opgave er at levere støtte til Flyvevåbnets øvelser og missioner, må der forventes en del rejseaktivitet i såvel indland som udland.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at Premiereløjtnant Andreas Thomsen på mail: FSR-2B-000A@mil.dk eller mobiltelefon: 29 12 12 25.
Alternativt kan du kontakte seniorsergent Hanne Clemmensen på mail FSR-2B-004A@fiin.dk eller tlf. 22 68 15 61.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent John Koch Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 93 20.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Ansøgningsfristen er 11. august 2024 og vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.
Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed, som indgår under Hærkommandoen med enheder i Karup, Haderslev, Fredericia og Høvelte.
Føringsstøtteregimentet leverer føringsstøtte i form af hovedkvarters støtte og Communications Informations System (CIS) kapacitet til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen og NATO. Regimentet udvikler, producerer og indsætter føringsstøttekapaciteter i nationale, internationale og multinationale operationer.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Viborg, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

11.08.2024

Indrykningsdato

02.07.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent