Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Delingsfører til 1. Hærens Basisuddannelseskompagni ved 2. Logistikbataljon


Delingsfører til 1. Hærens Basisuddannelseskompagni ved 2. Logistikbataljon

Trænger du til at have en hverdag med struktur, langsigtet planlægning, motiverede medarbejdere som skal være Forsvarets fremtid, og mulighed for lange afspadseringsperioder på op til 6 uger to gange om året?
Ønsker du derudover også at færdes i et behageligt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, kombineret med en intensiv uddannelse i de grundlæggende soldaterfærdigheder. Så er stillingen som delingsfører for en værnepligtsdeling ved Trænregimentet i Aalborg måske noget for dig?
Om os
1 HBUKMP er det ene af to kompagnier ved Trænregimentet i Aalborg, som uddanner værnepligtige af 4 måneders varighed 2 gange årligt med afspadsering eller efteruddannelse i perioderne imellem hvert hold.

Kompagniet er drevet efter et princip om at uddanne de bedste enkeltkæmpere ved regimentet, som kan indgå i en grupperamme, og hverve de bedst egnede til at forsætte deres karriere i Forsvaret.
God mandskabsbehandling er omdrejningspunktet for alt hvad kompagniet foretager sig. Vi taler uformelt med hinanden, og behandler alle uanset rang med respekt og tillid.
Om stillingen
Som delingsfører får du ansvaret for en kadre bestående af en næstkommanderende (sergent eller oversergent), samt 3-5 gruppeførere (sergent eller konstabel gruppefører), samt cirka 30-35 menige (værnepligtige).
Din opgave er todelt. Du skal planlægge og gennemføre uddannelsen af de værnepligtige i samarbejde med diverse faglærere og uddannelsesplanlæggere i kompagniet og bataljonen. Uddannelsen følger et Standardiseret Uddannelsesforløb (STUF), og du skal som delingsfører derfor tilsikre at lektionerne bliver afholdt i samvirke med din kadre. Du skal derudover løbende observere, vurdere, og inspirere de menige som viser interesse og evner til at fortsætte i Forsvaret efter endt værnepligtstjeneste, således de får vejledning i at søge den rette uddannelse for dem.
Den anden del af din opgave er at udvikle dine befalingsmænd i delingen, da disse oftest er unge i tjenesten, og derfor har brug for støtte og vejledning til at blive mere kompetente i deres virke som fører og mellemleder. Det er dit ansvar at tilsikre, at der findes tid i en travl hverdag, til også at give dem udfordringer og efteruddannelse, igen med støtte fra kompagniet og andre enheder i battaljonen.
Ud over det daglige virke som leder, uddannelsesplanlægger og vejleder, vil du også skulle agere som taktisk fører på feltdage og øvelser, hvor du fører din deling i en taktisk ramme, og sørger for at delingen når sine uddannelsesmål i sammenspil med resten af kompagniet.
Du vil udover at være delingsfører også indgå i kompagniets Operations-gruppe (O-GRP). O-GRP består af kompagniets ledelse, herunder delingsførerne og er således med til at sætte retningen for kompagniet, og tilsikre at uddannelsen, trivslen og andre essentielle områder fungerer.
Om dig
Du er premierløjtnant, der enten er nyudnævnt og ikke har gjort tjeneste som delingsfører tidligere, eller også har du erfaring enten fra en uddannelsesenhed, eller fra operativt virke, og søger en ny udfordring med ledelse af generalister som er topmotiverede for tjenesten, men som ikke har nogle forudsætninger, andre end dem du bibringer dem. Du kan også være uddannet sekondløjtnant/løjtnant i Hæren, idet du så skal forvente at stillingen tidsbegrænses til ét års varighed.

Det er ikke et krav at du er uddannet officer i Hæren, men det forventes at du har en vis forståelse for uddannelsesplanlægning, og taktisk indsigt i de grundlæggende principper for enkeltkæmper færdigheder, samt hold og gruppe taktik og standarder.

Du forventes at besidde gode evner inden for mandskabsbehandling, både i felten, men også i hverdagen, da soldaternes trivsel afhænger af din ledelsesstil og omsorg for dem. Uddannelsen er intens og komprimeret, og der er derfor fokus på at du sørger for at belastningsstyre arbejdspresset på dine befalingsmænd og menige, så de kan restituere.

Som delingsfører har du et stort ansvar for at sætte dig grundigt ind i alle aspekter af virket som delingsfører, da du ikke kan forlade dig på, at dine mellemledere eller menige personel kan rådgive dig, eller har styr på alle regler og bestemmelser. Meget af dit personel er meget tjenesteivrige, men mangler kendskab til arbejdstidsbestemmelser, belastningsstyring osv. Du må påregne, at du i perioder vil genere overarbejde, fordi du skal sætte dig ind i administration, sikkerhedsbestemmelser, læringsplaner osv. for at kunne vejlede og efteruddanne dit personel i disse.

Derudover forventes det, at du kan indgå i samarbejde på tværs af enheder, da hele bataljonen arbejder tæt sammen i vores bestræbelser på at løse opgaven, uddanne og udvælge de bedste soldater til at fortsætte på Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse, Sergentskolen eller andre steder i Forsvaret.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested i Aalborg.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 1 HBUKMP, kaptajn Glenn Suhr Henriksen på telefon 2510 0689 eller på mail trr-2b-100A@fiin.dk.
Alternativt kan KMPBM SSG Caspar Hybel kontaktes på trr-2b-101a@fiin.dk eller telefon 2219 1277.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den søndag den 4. august 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M312 Løngruppe 3 Premierløjtnant

Ansøgningsfrist

04.08.2024

Indrykningsdato

28.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent