Sensoroperatør til Marineudkigsstation Hellebæk.
Er du klar på et spændende og udfordrende job, så er der en ledig stilling som udkig ledigt pr. 2 september 2024.
Vi er et af fundamenterne i Søværnets farvandsovervågning og løser overvågnings opgaver indenfor stationens tildelte ansvarsområde, herunder opgaverne suverænitetshåndhævelse, farvandsovervågning, deltagelse i rednings- og miljøoperationer. Vi løser herudover en række opgaver for Marinestaben og Forsvarets andre myndigheder.
Vi er en dedikeret besætning, der passer vagten i fast tørn af 12 timers varighed 24/7, 365 dage om året.
Marineudkigsstation Hellebæk er en del af 3 Eskadre
Operative:
• Farvandsovervågning, herunder betjening af stationens systemer til dette.
• Fotodækning af relevante skibe.
• Betjening af stations speciel udstyr.
• Samarbejde med alle militære og civile myndigheder i forbindelse med vagten.
• Holde stationsområde under observation ved hjælp af overvågningskameraer.
Administrative:
• Løse pålagte opgaver i overensstemmelse med foreliggende øvelses-/operationsordre.
• Støtte vagtholdslederen i hans daglige virke.
• Assistere i løsning af en specifik funktion, på baggrund af dine kompetencer og enhedens behov.
Det kan i perioder være rutinepræget at indgå i vagt. Du skal derfor have gode sociale og kommunikative evner samt være god til at samarbejde. Du skal aktivt bruge dine evner til at motivere, skabe forståelse for opgaven og derved medvirke til at få alle til at trække i samme retning.
Da besætningen består af erfarne folk, der løser deres opgaver med en stor grad af selvstændighed og med frihed under ansvar, kræver det, at du af natur har tillid til folk og vægter gensidig respekt, loyalitet og har professionel tilgang til opgaveløsningen.
Kvalifikationer:
Ideelt har du følgende kvalifikationer:
Søværnets basisuddannelse.
Erfaring fra sejlende tjeneste.
Funktionsuddannelse i Kampinformation(KI) eller kommunikation(KU)
Gode IT færdigheder.
Gode færdigheder for engelsk i tale og skrift.
Ufrivillige krav:
Skal kunne godkendes til HEMMELIGT
Skal kunne helbredsgodkendes.
Skal kunne bestå forsvarets fysiske basiskrav.
Skal kunne erklæres egnet til internationale operationer.
Stillingen kan søges af konstabler af andre værn, da den personlige motivation og kvalifikationer vægtes højst i forbindelse med udvælgelse af den rette medarbejder til stillingen.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Fast tjenested vil være Hellebæk, Nordre Strandvej 164, 3140 Ålsgårde.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Stationsleder SSG Henrik Matthiesen på telefon 22 95 48 99 eller mail: 3E-SOEMUSHLD@FIIN.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 28. juli 2024. Stillingen er til besættelse 2. september 2024
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.