Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Sagsbehandler (SSG) til Søværnets nye 4. Eskadre


Sagsbehandler (SSG) til Søværnets nye 4. Eskadre

Vil du være med til at udvikle og fremtidssikre Søværnets uddannelser? Har du lyst til at være en del af Søværnets nye 4. Eskadre?
Om os
4. Eskadre er en nyoprettet eskadre under Søværnskommandoen. Eskadren oprettes pr. 1. september 2024 og består af tre sektioner samt Søværnets fire uddannelsescentre. Eskadren har medarbejdere placeret i Frederikshavn, København, Korsør, Karup og på Sjællands Odde.
Om stillingen
Som en del af den nyoprettede eskadre bidrager du til at Søværnets uddannelser er aktuelle, rettidige og effektive i forhold til Søværnets behov. Stillingen er placeret i sektionen for udvikling af uddannelser gennem wargaming, simulation og digitalisering.

Du vil fungere som rådgiver, sagsbehandler og udførende led i optimering og digitalisering af Søværnets uddannelser og læringsforløb. Du bliver en del af en sektion, som favner både civile og militære kompetencer, såvel som pædagogiske og tekniske.

Med udgangspunkt i din sømilitærfaglige erfaring, vil du få en særlig rolle i digitalisering af Søværnets uddannelser. Din primære opgave bliver, i samarbejde med dine kollegaer og Søværnets Uddannelsescentre, at udvikle læringsforløb til Søværnet. Læringsforløb og læringsmateriale spænder vidt - fra Søværnets Basisuddannelse til specifikke faglige kurser/uddannelser.

Med din didaktiske og sømilitærfaglige viden og erfaring, bidrager du til at optimere og bygge udbytterige læringsforløb fx i FELS LMS - Moodle.

Er du endnu ikke superbruger, bliver din kompetenceudvikling prioriteret. Ligeledes rustes du på andre områder, så du er i stand til selvstændigt at varetage varierende opgaver, herunder kunne anvende relevante systemer og udstyr.

Du vil indgå i udviklingsprojekter på tværs af Søværnets uddannelsescentre og i samarbejde med eksterne partnere, såsom Forsvarsakademiet, Forsvarets Fjernundervisningselement m.fl. Du rådgiver og sparrer med faglærere og undervisere om didaktiske overvejelser med fokus på relevant anvendelse af digitale læremidler i undervisning og læringsforløb. Du udvikles til at kunne bidrage til alle dele af udviklingsprocesserne samt implementering og opfølgning.

Vi kan tilbyde en fleksibel arbejdsplads i rivende udvikling, hvor der også er plads til din personlige og faglige udvikling. Vi har stort fokus på den rette balance mellem privatliv og arbejdsliv, som understøttes af stærke relationer og en uformel omgangstone. Du vil derfor kunne forvente en fleksibel og varierende hverdag, hvor dine opgaver kan løses fra kontoret, hjemmefra, på Søværnets Uddannelsescentre og online.
Om dig
Du er udnævnt seniorsergent, eller en erfaren oversergent, som er på vej mod funktionsniveauet. Du er uddannet faglærer eller lignende og har erfaring med undervisning og udvikling af læringsforløb.

Du er helhedsorienteret og kan lide at arbejde med udviklingsprojekter. Du kan arbejde systematisk og går åbent til opgaver med fokus på kvalitet og optimering.

Du har erfaring med flere typer af undervisningssituationer - fra det klassiske undervisningslokale til undervisning i praksis. Du er optaget af at optimere læringsudbytte og skabe interessante og involverende digitale læringsforløb.

Du er nytænkende og eksperimenterer gerne med forskellige læringsmiljøer og digitale læremidlers optimale anvendelse. Du er nysgerrig på udviklingen af nye læringsteknologier, som kan bruges i digitalt understøttede læringsforløb.

Du kan se dig selv i en rolle, hvor du samarbejder med mange forskellige fagligheder og omsætter deres specialiserede viden til gode læringsforløb. Du har derfor en anerkendende og nysgerrig tilgang i mødet og kommunikationen med andre, og du er god til at skabe relationer.

Du kan arbejde selvstændigt og koordinere dine opgaver med andre. Du værdsætter relationer og ser værdien i at opbygge og udbygge netværk på tværs af Forsvaret.


Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i København.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Cathrine de Fønss på mail FKO-SV-CHPU@mil.dk eller på tlf. nr 72811488.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 4. august 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. september 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Søværnskommandoen
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

04.08.2024

Indrykningsdato

24.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent