Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Chef for Lokal It – Region Hovedstaden


Chef for Lokal It – Region Hovedstaden

Brænder du for en dynamisk hverdag som chef for fem lokale IT-elementer i Hovedstadsområdet samt på Bornholm? En stilling hvor du får ansvaret for den daglige drift og løbende udvikling med fokus på at levere IT support og støtte til nogle af Forsvarets travleste arbejdspladser? Så har du nu muligheden.
Om os
It-Supportafdelingen er en del af Cyberdivisionen ved Forsvarsministeriet, Materiel og Indkøbsstyrelsen. Vi er flere end 200 civile og militære på tjenestesteder i hele Rigsfællesskabet, der løser mangeartede opgaver inden for brugersupport, service samt drift af administrative netværk og IT-systemer til alle koncernens medarbejdere og enheder.

Vores arbejdsdag er præget af gensidig tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi tager et fælles ansvar for trivslen, har en uformel omgangstone samt en åben og ærlig dialog. Cyberdivisionen er kun et år gammel og stadig i rivende udvikling. En udvikling som er spændende og udfordrende, og som vi tager aktiv del i.
Om stillingen
Som chef for Region Hovedstaden kommer du til at varetage mange spændende og alsidige opgaver inden for personaleledelse, drift, service og support. Du har det overordnede ansvar for driften i din region i tæt samarbejde med dine lokalt placerede ledere i Ballerup, flere steder i København, Hvidovre og på Bornholm.

Du er en fast del af afdelingens chefgruppe, bidrager til den tværgående udvikling af afdelingen samt varetager koordinerende sagsbehandling efter chefens nærmere ordre.

Stillingen medfører en del national rejseaktivitet. De lokale ledere distanceledes til hverdag, men forudsættes besøgt ca. en-to gange om måneden. Der er herudover kvartalsvise møder og halvårlige kontaktbesøg ved myndighederne. Hertil kommer chefmøder og workshops ca. to-tre dage hver måned.

Det faste tjenestested er til forhandling med udgangspunkt i et tjenested i regionen.
Om dig
Du er kaptajn eller kaptajnløjtnant (M321), meget gerne med erfaring med informationsteknologi, men ubetinget med stærke personlige og ledelsesmæssige kompetencer. Du skal kunne sætte retning, og styre mod de fastsatte mål. Du er løsningsorienteret med sans for det muliges kunst. Du er samtidig en teamplayer, der ikke sætter sig selv først, men forstår vigtigheden af- og styrken ved at agere i fællesskab.

Du har erfaring fra Forsvarets operative virksomhed og herudover gerne fra en stab eller styrelse, som samlet sætter dig i stand til at forstå kundernes behov og indgå i en løbende, konstruktiv dialog med dem herom.

Jobbet kræver desuden, at du har en god selvdisciplin, er udadvendt og imødekommende. Personaleledelse falder dig naturligt, og du sætter pris på, at dine medarbejdere er motiverede og glade for at komme på arbejde. Da du er udpeget ledelsesrepræsentant i arbejdsmiljøorganisationen, gør det heller ikke noget, hvis dette område har din interesse.

Du skal kunne dansk og engelsk i skrift og tale. Endvidere er det et krav, at du har kørekort kat. B, at du kan sikkerhedsgodkendes til Nato Secret og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschefen, OL Henrik Adelgaard på FMI-C-CHOS@mil.dk eller telefon 5087 8321 alternativt afdelingens næstkommanderende, MJ Peter Johansen på johansen@mil.dk, eller telefon 2128 6720.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Pia Knudsen på fps-pia@mil.dk eller telefon 7281 9144.

Stillingen ønskes besat pr. 01. august 2024 eller snarest muligt derefter.

Ansøgningsfristen er den 7. juli 2024, og vi forventer at holde samtaler løbende.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM MYNDIGHEDEN
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

07.07.2024

Indrykningsdato

24.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent