Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Arbejdsmiljøkoordinator ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg


Arbejdsmiljøkoordinator ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg

Brænder du for at sikre en tryg og god arbejdsplads med et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for dine kollegaer på Air Transport Wing – så er det dig vi ønsker som ny kollega.
Har du en interesse i indeklima, støj og lys samt fysiologi og ergonomi, og ønsker du at arbejde med kemiske problemstillinger, faglig fordybelse og kan lide proaktiv kontakt til kollegerne – så har Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg brug for dig.
Om os
Garnisons- og Koordinationssektionen har ansvaret for, på vegne af chefen for ATW, at drive garnisonsområdet og en hel række delområder eksempelvis arbejdsmiljø, idræt og virksomhedsbesøg for skoleelever fra hele Nordjylland.
Du vil blive en del af vores Garnisons- og Koordinationssektion, der i dag består af et hold faste medarbejdere, som sammen rådgiver, udvikler og leverer resultater, der gør en positiv forskel for vores kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing, og vores vigtigste ressource for at leve op til det, er vores medarbejdere. Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.

Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til. Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til både internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af nationale samfundsopgaver. Vi løser altså mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark, og har altid indsatte fly.
Om stillingen
Du varetager ledelsen af den daglige fysiske og psykiske arbejdsmiljøvirksomhed og indgår tillige som sagsbehandler på byggesager for at sikre fokus på arbejdsmiljøet allerede i planlægningsfasen.

Som arbejdsmiljøkoordinator skal du afholde møder for ATW Arbejdsmiljøudvalg og Arbejdsmiljøorganisation samt garnisonens Arbejdsmiljøudvalg.
Ligeledes er du en fast del af ATW Samarbejdsudvalg og garnisonens Driftskoordinations og garnisons udvalg (DKG).

Ydermere får du bl.a. ansvaret for følgende opgaver:
• Garnisonens fysiske og elektroniske kontakt til Arbejdstilsynet.
• Sagsbehandler ved påbud og andre reaktioner fra Arbejdstilsynet.
• ATW kontakt til rådgivere ved Center for HR og Arbejdsmiljø.
• Kvalitetssikrer og anmelder arbejdsskader, med relevante bilag, i Forsvarsministeriets Arbejdsmiljødatabase.
• Rådgiver garnisonschefen, enhedschefer og arbejdsmiljøorganisationen.
• Administrerer ATW Arbejdsmiljøside på FIIN.
• Udarbejder informationsmateriale til info-skærme om relevante emner.
• Samarbejder med garnisonens socialrådgivere og Veterancenteret samt udarbejder informationsmateriale til ATW medarbejdere og info-skærme.
• OPRK administrator – Udarbejder hjemmeside og folder samt lægger orientering på info-skærme.
• Udarbejder lokale vejledninger omkring arbejdsmiljø og lægger dem på hjemmesiden.
• Administrator for tildeling af medarbejdernes adgang og tildeling af roller i FAD.
• Udarbejder og er sagsbehandler på Arbejdsmiljøsager FAD til hhv. FES og CHA.
• Samarbejder med FMI farligt stof kontor og rådgiver omkring kemidatabasen CHESS.
• Tilsikrer arbejdsmiljørepræsentanter gennemgår den lovpligtige uddannelse og tilbyder CHA øvrige uddannelser til hele ATW organisation.
• Iværksætter og moniterer den halvårlige Arbejdsmiljøgennemgang.
• Iværksætter og registrerer valg til arbejdsmiljørepræsentanter.
• Koordinerer og rådgiver i forbindelse ATW strategiske arbejdsmiljøarbejde (med afsæt i FMN strategi og FMN arbejdsmiljøregnskab)
• Trækning af div. arbejdsmiljødata, nedbrydning og analyser for FLK og ATW chefer og arbejdsmiljøorganisation.
Om dig
Du er en fagligt orienteret, tillidsfuld, selvstændig, løsningsorienteret og handlekraftig seniorsergent, der fungerer i et til tider hektisk og omskifteligt arbejdsmiljø.
Som person er du udadvendt, engageret, serviceminded, har en god situationsfornemmelse og bidrager selv til samarbejde, den gode stemning og trivsel.

Derudover forventer vi du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for administration. Det vil være en fordel hvis du har erfaring eller kendskab til arbejdsmiljøområdet, ellers vil ATW sørge for du for den relevante uddannelse inden for arbejdsmiljø.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte MJ Michael Hørning, CH Garnisons- og Koordinationssektionen (A9) Flyvestation Aalborg. Mail: ATW-A9-001@fiin.dk Tlf.: 72 84 68 01 / 41 90 00 38

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 07. juni 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. oktober 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR TRANSPORT WING AALBORG

Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.



  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

07.07.2024

Indrykningsdato

19.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent