Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Landsdelsregion Øst søger en kaptajn, der brænder for ’current operations’ og som vil prøve kræfter med nationale operationer på Sjælland og Bornholm.


Landsdelsregion Øst søger en kaptajn, der brænder for ’current operations’ og som vil prøve kræfter med nationale operationer på Sjælland og Bornholm.


Har du også opdaget, at nationale operationer fylder mere og mere? Så har også bemærket, at Hjemmeværnets frivillige konstant er indsat til støtte for Forsvaret, civilsamfundet samt som bistand til politiet! Hvis du har erfaring med indsættelser og er motiveret for at præge den nationale indsats på Sjælland og Bornholm, så skal du arbejde hos os ved Landsdelsregion Øst på Kastellet i København.
Om os
Landsdelsregion Øst er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Kastellet i København. Landsdelsregionen er operativt underlagt Forsvarskommandoen med direkte operativ reference til Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret samt løse, varetage og koordinere militære opgaver i regionens ansvarsområde.

Regionen indgår som en af komponenterne i samfundets beredskab. Ligeledes koordinerer vi den samlede militære støtte til samfundet i forbindelse med f.eks. katastrofer, ekstremt vejr og terroranslag. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
Om stillingen

Som operationsofficer (G3) er du ansvarlig for håndteringen af de igangværende operationer, der gennemføres i Landsdelsregionen Øst ansvarsområde. Du vil derudover være Landsdelsregionens Øst primære kontaktperson til politiet og samfundets øvrige sektorer. Du deltager i uddannelse af regionens operationscenter og støtter uddannelsessektionen (G7) i f.m. tilrettelæggelse og gennemførelse af Landsdelsregion Øst større øvelsesmæssige aktiviteter, stabsøvelser og studieperioder. Du leder regionens vagthavende roste og har fingeren på pulsen på alle taktiske opgaver i regionens område.

Stillingen indebærer kontakt med regionens frivillige hjemmeværnssoldater. Det betyder blandt andet, at tjeneste på aftener og i weekender forekommer i begrænset omfang.

I G3 indgår ud over dig en operationsbefalingsmand, som du har den daglige ledelse over.
Om dig
Det forventes, at du er kaptajn og har gennemført føringskursus eller ækvivalerende (bataljons- og Brigademodul). Alternativt er du premiereløjtnant og er optaget på eller i færd med at gennemføre føringskursus. Du vil i det tilfælde blive ansat i stillingen, mod at der indgås en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling

Du antages at have en bred erfaring fra uddannelse af Hærens eller Hjemmeværnets enheder. Du har evt. gjort tjeneste som underafdelingschef eller ækvivalerende lederstilling ved Hærens skoler / Hjemmeværnsskolen, og vi ser gerne, at du har erfaring fra stabstjeneste i en bataljons- eller brigade-/divisionsstab.

Du brænder for national sikkerhed, synes samfundets samlede beredskaber er et interessant område og ønsker at holde din operative profil ved lige. Du kan lide at koordinere og slukke ildebrande i sidst øjeblik. Derudover så forventes det af dig, at du evner at møde de frivillige, hvor de er.

Du skal være åben over for forandringer og ledelsesmæssigt kunne navigere mellem både ansatte, reserven og frivillige. Du skal kunne formulere dig skriftligt i både stabsskrivelser og operative befalinger samt kunne præsentere vigtigste nedslag kort og konkret for regionens chef.
Du laver din opgaveanalyser, du forstår dig på føringsvirke der tilgodeser op og ned, og du befinder dig godt som leder af eller deltager i operative stabsarbejder.
Du skal kunne begå og forklare dig i et miljø med civile chefer fra den øvrige del af samfundets beredskaber og ubesværet kunne koordinere på tværs af myndigheder.
Til ansøgningen bedes du som minimum vedlægge seneste bedømmelse samt overveje for referencer, som du kan præsentere ved en evt. samtale.
Du kan læse mere information om Landsdelsregion Øst på myndighedernes hjemmeside og på Facebook.

Dit ansættelsesområde bliver Storkøbenhavn idet det faste tjenestested afklares i fm. ansættelsen.
Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Major Carsten Boje, leder af G35-afdelingen i Operations, planlægnings- og uddannelsessektionen i Landsdelsregion Øst, på telefon 7221 7244, lrgne-g35-01@mil.dk

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2024 eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er søndag den 30. juni 2024. Samtaler forventes afholdt løbende frem mod den 1. juli.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Hjemmeværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

30.06.2024

Indrykningsdato

17.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent