Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

DeMars sagsbehandler til CAMO ved Helicopter Wing i Karup


DeMars sagsbehandler til CAMO ved Helicopter Wing i Karup

Helicopter Wing Karup (HW) søger en erfaren sagsbehandler til DeMars inden for vedligehold og drift af helikoptere med særlig fokus på DeMars PM/MM samt administration af roller i DeMars.
Hos Helicopter Wing Karup værdsættes den gode omgangstone, hvor hver dag byder på nye udfordringer, der kræver handlekraft og en positiv indstilling. Så hvis du vil være en del af den logistiske opgaveløsning inden for helikopteroperationer, er jobbet som DeMars sagsbehandler måske noget for dig.
Om os
HW er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere og Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter, og vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber samt støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrke. På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer.

Vi er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads skaber styrke i opgaveløsningen. Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.

Foruden den operative anvendelse af helikopterkapaciteterne er HW driftskoordinerende myndighed på flytyperne EH101, AS550, MH-60R og T-17. Som driftskoordinerende myndighed har HW ansvaret for at planlægge og tilsikre udførelsen af alt vedligeholdelse på flyene, så disse forbliver luftdygtige.

Helicopter Wing Karup Continuing Airworthiness Management Organisation (HW CAMO) har det overordnede ansvar for den lang- og kortsigtede planlægning, tilrettelæggelse, koordination og opfølgning af den samlede materielfaglige drift af Flyvevåbnets helikoptere og T-17 fly.

Endvidere er HW CAMO ansvarlig for udarbejdelsen og vedligeholdelsen af de materielfaglige bestemmelser, samt det styringsgrundlag, som skal styre og fastholde flyene i rammen af Continuing Airworthiness, baseret på kravene i DKMAR (FMIBST 680-12).
Om stillingen
I stillingen vil du være HW CAMO primære DeMars sagsbehandler og dermed være forudsætningsskabende for drift og vedligehold af HW luftfartøjer, idet DeMars er det digitale fundament herfor. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

• HW Single Point of Contact (SPOC) vedrørende DeMars PM/MM
• Sagsbehandling inden for DeMars PM/MM
• Administration af roller i DeMars
• Controlling på efterlevelse af FMIBST 500-06
• Koordination og gennemførelse af vidensdeling mellem HW DeMars PM/MM-brugere, herunder efteruddannelse af brugerne til de specifikke HW flytyper
• Bindeled mellem DeMars PM/MM brugerne i HW
• Bindeled mellem HW og andre myndigheder i relation til DeMars PM/MM
Om dig
Det er et krav, at du har solid erfaring med og indgående kendskab til DeMars, herunder særligt PM/MM. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab administration af roller i DeMars og controlling irt. FMIBST 500-06.

Du vil i stillingen have en stor kontaktflade, hvorfor det er vigtigt, at du kan håndtere flere forskellige interessenter, samt har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Ligeledes tillægges det vægt, at du er engageret og struktureret samt kan arbejde selvstændigt, idet der i stillingen vil være en høj grad af selvledelse.

Det forventes, at du har mod på at udfordre nuværende forretningsgange og søge optimering inden for eget ansvarsområde.

Af dig som person forventer vi, at du:
• Er serviceminded.
• Er selvstændig.
• Evner at tage opgaver og selvstændigt udføre dem.
• Har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt.
• Er kvalitetsbevist.
• Siger din mening, og har en holdning til dit arbejde.

Det forventes, at du færdes hjemmevant i Office pakken (Word, Excel og PowerPoint).
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CH HW CAMO major Søren Høst Hansen telefon 72 84 20 11, eller mobiltelefon 41 74 05 52.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 30. juni 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. september 2024

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og flyvevåbnets flysikringsstyrker.

Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.

Helicopter Wing Karup støtter hæren, søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste.

Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til forsvaret


  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

30.06.2024

Indrykningsdato

14.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent