Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Administrativ stabshjælper til staben i 2. EOD Bataljon ved Ingenørregimentet i Skive


Administrativ stabshjælper til staben i 2. EOD Bataljon ved Ingenørregimentet i Skive

Brænder du for personeladministration? I 2 EOD bataljon søger vi lige nu en moden, struktureret og ansvarsbevidst konstabel, der har mod på udfordringerne i den personeladministrative verden!

Lyder det som dig?

Så tilbyder vi et job med ansvar, frihed og gode muligheder for personlig udvikling.
Om os
2 EOD bataljon består af en stab og 5 alsidige underafdelinger som spænder fra uddannelse af værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater til uddannelses og klargøring af EOD og Search specialister til beredskaber, INTOPS mv. samt varetagelse af det nationale EOD beredskab.

Vi er altså en bataljon som har et meget beredt opgavespektrum med mange spændende udfordringer.

Administrationssektionen (S1) ved Stab 2. EOD bataljon, skal fremadrettet bestå af en administrationsbefalingsmand (SSG) og to stabshjælpere (hvor denne stilling er den ene).

Sektionens overordnede opgave er, at sætter rammerne og understøtte de administrative opgaver i bataljonen, herunder være bindeleddet mellem bataljonens underafdelinger og Ingeniørregimentets administrative element.

Vi skal understøtte enhedernes opgaver inden for uddannelse af værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater samt operative opgaveløsning inden for EOD & Search både nationalt og internationalt.

Vi går til opgaven med fokus på den enkelte chef og medarbejders behov, i forståelse af at vi er til for at dem og ikke omvendt.
Om stillingen
Som medarbejder i Administrationssektionen vil du opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone og stor plads til forskellige synspunkter og ideer.

Vi kan ligeledes tilbyde en stor grad af fleksibilitet i dagligdagen ligesom, at det også er vigtigt at den enkelte medarbejder udvikles.

Administrationssektionen er i gang med at revidere, optimere og udvikle de administrative processer for bataljonen, hvilket du som stabshjælper vil være en aktiv del af.

Ligeledes vil du, i samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere, bl.a. skulle arbejde med:
- Sagsbehandling af sikkerhedsgodkendelser, rekruttering og ansættelser, opsigelser, lønaftaler, tjenesterejser, arbejdstid, bataljonsbefalinger m.v.
- Journalisering,
- Rådgivning og støtte til medarbejdere og chefer,
- Praktiske administrative opgaver,
- Praktiske ad hoc opgaver ifm. bataljonsstabens daglige drift
Om dig
Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring inden for det administrative felt, men det er ikke et krav.

Vi går meget mere op i, hvordan du er som person og så skal vi nok give dig kvalifikationerne til at varetaget jobbet – vi ønsker os en kollega der:
- Brænder for opgaven og ønsker faglig udvikling
- Kommunikerer klart både i skrift og tale
- Arbejder struktureret og følger dine opgaver systematisk til dørs
- Kan samarbejde på tværs af både enheder og funktioner.
- Kan udvise initiativ og arbejde selvstændigt, og herunder handle på identificerede problemer.
- Kan trives på en formel arbejdsplads, med klart hierarki og klare beføjelser, men hvor der samtidig er en uhøjtidelig tone og plads til frihed.
- Har en professionel, serviceminded og fleksibel tilgang til dit job.

Det er ligeledes en fordel, hvis et eller flere af nedenstående punkter passer på dig:
- Har B-kørekort
- Er fortrolig med office-pakken (Word, Excel, Outlook etc)
- Har kendskab til Forsvarets forvaltningsgrundlag og administrative bestemmelser
- Har kendskab til SAP/DeMars eller har gennemført DeMars grundkursus
- Kendskab til eller erfaring med Workzone
- Har gennemført Demars 926 Personeladministration
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Seniorsergent Anders P. Willumsen, IGR-2B-S10A@MIL.DK, 51 90 14 11
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 28. juni 2024 og samtaler gennemføres løbende.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

28.06.2024

Indrykningsdato

14.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent