Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Våben- og elektronikofficer til fregatten IVER HUITFELDT


Våben- og elektronikofficer til fregatten IVER HUITFELDT

Er du uddannet teknisk officer med flair for våben- og elektroniksystemer? Har du mod på en ny udfordring, der kræver stort overblik, gode kommunikationsevner og analytisk tænkning, så er stillingen som våben- og elektronikofficer på IVER noget for dig!

Er du klar til at afprøve dig selv i det skarpeste operative miljø, på en af Søværnets mest slagkraftige enheder, så er det dig vi har brug for.
Om os
Fregatten IVER HUITFELDT er den første af i alt tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen – alle med basehavn i Korsør, og skibene er søværnets største sejlende enheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt. Det er en af Danmarks mest komplekse arbejdspladser, når det drejer sig om mangfoldighed af moderne teknologi og menneskeligt samspil.

Våbensektionen indgår i tæt samarbejde med elektroniksektionen og varetager vedligehold, fejlfinding og drift af skibets våben-, elektronik-, sensor- og kommunikationssystemer.

Våbensektionen består af elleve mand, én officer, to befalingsmand og otte menige, heriblandt både teknikere og ufaglærte våbenteknikere. I våbensektionen er det vigtigt for os at fastholde et godt arbejdsmiljø blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone med respekt for den enkelte kollega.
Om stillingen
Som våben- og elektronikofficer (VEO) vil du indgå i skibsledelsen og have unge officerer, erfarne mellemledere og dygtige specialister under dig. Du vil have ansvar for drift og vedligehold af skibets våben- og sensorsystemer, samt hele kommunikationspakken. Som divisionsofficer for to tekniske sektioner er du direkte underlagt skibschefen og har ansvaret for knap 25 mænd og kvinder, der spænder vidt i kompetencer og alder.

Ledelse af ledere, udvikling af medarbejdere, planlægning og koordination mellem enhed og støttestrukturen er nogle af kerneopgaverne i jobbet som VEO.

IVER er lige nu på det højeste beredskab i Søværnet og står derfor først for, når der skal løses både nationale og internationale opgaver. Det stiller store krav til dine evner i at planlægge, motivere underlagt personel og indgå i positivt samarbejde med støttestrukturen, for at sikre skibet er mest muligt klar til at løse indkommende opgaver.

Fregatter indsættes ofte med kort varsel i op til 3 måneder og har ca. 120 sejldage pr. år. Derfor kræver jobbet stor fleksibilitet og omstillingsparathed.

Med fast tjenestested i Korsør, vil du have berøring med 2. Eskadre stab, FVT, FMI, CST, VBC og SVK, som den primære indgangsvej til IVER’s VE systemer. Det er derfor en fordel, hvis du har et godt netværk i landstrukturen at trække på.
Om dig
Du er teknisk officer fra Søværnet, og du har enten gennemført videreuddannelsestrin I for militære ledere (VUT I/L) eller lignende kvalifikation.

Alternativt er du en erfaren premierløjtnant, som kan realkompetenceudnævnes og indgå uddannelsesaftale ved tiltrædelse af stillingen. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra enten ABSL/IVER-kl.
Du har flair for våben- og elektroniksystemer og har erfaring fra sejlads med større enheder som teknisk officer. Du er i stand til at arbejde målrettet og struktureret og har en pragmatisk tilgang til løsning af opgaver inden for en politisk given ramme.

Du er omstillingsparat, en stærk kommunikator og forstår at skabe positive relationer internt i skibet, såvel som i landstrukturen. Opgaveløsningen afhænger af tæt samarbejde divisionerne imellem og med eksterne myndigheder, hvorfor dine samarbejdsevner vil være afgørende.

Det er en fordel hvis du har været igennem et FOST/DANSARC træningsforløb, så du kender til metodikken besætningen arbejder efter. I rollen som Command Advisor, vil du fungere som skibschefens primære tekniske rådgiver for alle skibssystemer samt den interne kamp og havariindsats.

Krav til kvalifikationer:
- At du har gennemført Søværnets tekniske officersuddannelse (gerne VEO).
- At du allerede er, eller kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT/NATO SECRET.
- At du allerede er, eller kan erklæres egnet til internationale operationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested Slagelse, Flådestation Korsør.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CH IVER tlf. 30 16 94 00, mail 2E-IVER-CH@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104

Ansøgningsfrist er 4. juli 2024 og samtaler forventes afholdt kort herefter.

Stillingen er til besættelse 1. september 2024 eller efter aftale.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

04.07.2024

Indrykningsdato

14.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent