Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Pilot (Kaptajn) i C-Flight (Taktisk Troppetransport) ved Eskadrille 722


Pilot (Kaptajn) i C-Flight (Taktisk Troppetransport) ved Eskadrille 722

Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle Forsvarets helikoptere og Operational Support Wing. Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. Ved Operational Support Wing understøttes alle Flyvevåbnets udsendelser samt deltagelse i andre værns udsendelser. Helicopter Wing Karup støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, Politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste. Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til Forsvaret.
Om os
Eskadrille 722 er en del af Helicopter Wing Karup. I eskadrillen er der to hovedopgaver, som begge løses af Forsvarets middeltunge helikopter EH101 Merlin.
Search and Rescue afdelingerne udfører redningsaktioner i Danmark og er altid indsat. C-Flight er den anden afdeling og virker som taktisk transporthelikopter.

C-Flight opererer både nationalt og internationalt. Som taktisk transporthelikopter anvendes helikopteren til indsættelse af soldater og gods i operative miljøer.

C-Flight består af en blanding af piloter samt besætningsmedlemmer med blandet erfaringsniveau. Flighten er pt. i gang med et generelt styrkeproduktions- og uddannelsesforløb, og du vil derfor komme til at arbejde sammen med både erfarne og en del helt nye kolleger. Du vil opleve, at der er gode muligheder for at få ind-flydelse på flightens udvikling, og fremtidige retning, og biddrage med dine egne operative erfaringer.
Om stillingen
Som pilot i C-flight vil du være et centralt element i flightens operative virke og fungere som ansvarlig for afviklingen af træningsflyvning, så vel som øvelsesaktiviteter. Du vil blive udviklet både i regi af flyve- og planlægningsfærdigheder inden for taktisk troppetransport. Udvikling hen imod fartøjschefansvar er ligeledes naturligt i sektionen.

Du får en central rolle i enhedens projekter og vil være ansvarlig for både større og mindre planlægningsopgaver. Ligeledes vil du blive tildelt et eller flere specialjob, hvor du, på vegne af C-flight, vil agere som repræsentant og ansvarlig for specifikke udviklingsområder.

Da enheden, historisk set, har været udsendt til internationale operationer over længere perioder, skal du kunne være afklaret med, at dette er en naturlig og integreret del af at arbejde med taktisk troppetransport.
Om dig
Der forventes af dig at:

Du er uddannet pilot og har tidligere helikopteroperativ baggrund. Du har gennemført videreuddannelse mod kaptajnsgraden, og er dermed klar til at tiltræde stillingen som kaptajn.
Du har erfaring med planlægning af operative opgaver, og besidder gode analytiske evner.
Du er god til at samarbejde og kan begå dig i en uformel tone.
Du har lyst til at være en del af en social enhed og derved bidrage til sammenholdet bl.a. på øvelser og operationer væk fra hjemmet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Flight commander for C-Flight KN Mikkel Rembøl Jacobsen på telefon +45 728 43721 eller mail direkte på HW-722-C001@fiin.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Ansøgningsfristen er den 26. juni 2024 og vi forventer at holde samtaler lige efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

26.06.2024

Indrykningsdato

13.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent