Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Leder til Administrationselementet (G1) i Hærkommandoens stab


Leder til Administrationselementet (G1) i Hærkommandoens stab

Vi administrerer Hæren, og søger derfor en leder, der besidder en stor grad af administrativ faglig stolthed og som har fokus på detaljen. Kan du skære ind til benet og samtidig argumentere for grundlag og beslutninger? Vil du bidrage til, at Hæren skaber fair og de rigtige vilkår for vore soldater administrativt, så er det måske dig vi søger til stillingen som leder af Hærens administrationselementet, G1 i Hærkommandoens stab.
Om os
Personel- og organisationssektionen og administrationssektionen (G1) har en oberstløjtnant som chef, og består af tre elementer med hver deres elements leder:

- Personel- og Organisationselementet består af en major (leder), en fuldmægtig, en kaptajn, to chefsergenter, en seniorsergent, en afdelingsleder og en kontorfuldmægtig. Elementets opgaver består blandt andet af strukturopgaver, policy på personelområdet, bemandingsgrundlag, produktionsmål og kontaktofficers opgaver m.m. Til elementet er der tilknyttet en række reserviststillinger.

- Administrationselementet, består af en leder, en chefsergent, en afdelingsleder, en kontorfuldmægtig to korporaler. Deres opgaveportefølje er meget varieret og består blandt andet af at servicere de lokale personeladministrative elementer ved Hærens myndigheder, herunder gennemførelse af controlling, særlig administrative støtteopgaver, håndtering af overenskomstaftaler, administrative processer/procedurer m.m.

- Rekrutterings –og lærlingeelementet består af en leder, en lærlingekoordinator, en stabshjælper og en studentermedhjælper. Opgavesættet er fokuseret imod rekrutteringsprocesser og -effekt.

Fælles for elementerne er, at vi tilbyder en udfordrende hverdag i en spændende, dynamisk og meget velfungerende sektion, hvor faglighed, sammenhold og humor spiller en stor rolle. Vores fokus er på at løse opgaverne, men også i muligt omfang at udvikle den enkelte medarbejders eget potentiale.
Om stillingen
Som leder af det administrative element (G1) ved Hærkommandoens stab er du ansvarlig for den overordnede forvaltning ved Hærens underlagte myndigheder sammen med dine medarbejdere.

Jobbet indeholder blandt andet:

- Forvaltning af Hæren
- Ensartning af forvaltningspraksis i Hæren
- Sagsbehandler på bestemmelser og direktiver
- Sagsbehandler ad administrative processer og procedurer
- Controlling af Hærens myndigheder
- Udvikling af nye smarte IT-løsninger
- Rådgiver i forbindelse med operative indsættelser både nationalt samt i INTOPS
- Sagsbehandler af faglige tvister med personel organisationerne
- Bidrager til oplæg til overenskomstforhandlinger for Hæren
- Har stor kontaktfalde til de faglige organisationer, der repræsenterer ansatte i Hæren
- Bidrager til Hærens kontrol og kontaktbesøg ved underlagte myndigheder
Om dig
Du er major – eller på vej til at blive det. Du har en stor faglig stolthed og tager ansvar for dine opgaver og beslutninger. Du går ikke af vejen for en (til tider) ophedet diskussion med medarbejdere, chefer og faglige organisationer – med bidrag ud fra faglighed og gensidig respekt.
Du har en stor grad af fleksibilitet, og er indstillet på et antal rejsedage om måneden. Du arbejder benhårdt for samarbejde og relationer ved andre værn, kommandoer og støttende styrelser, herunder ikke mindst Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse og - Personalestyrelse.

Af ønskelige kvalifikationer/kompetencer kan nævnes:
- Du har din baggrund i Hæren og har tidligere arbejdet ved en stab på NIV II eller NIV III
- Du har arbejdet med forvaltning generelt
- Du har indsigt i eller har beskæftiget dig med administrations- og/eller personelområdet
- Du har generelt en bred tjenesteerfaring og gerne har indsigt i de vilkår Hæren har for personel, der skal gøre tjeneste såvel nationalt, som internationalt
- Du har stor indsigt i – og bruger DeMars aktivt
- Du har kendskab til stabsprocesser, og har et velformuleret sprog.
- Du kan lede og motivere ansatte inden for fagområdet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer samt blåt bevis.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte OL John Steemann Adamsen på mail fko-h-chg1@mil.dk eller telefon 4132 0403.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 7281 9192 eller på mail FPS-CAB@MIL.DK.

Stillingen søges besat pr. juli måned eller snarest herefter.

Ansøgningsfristen er den 26. juni 2024 og samtaler afholdes i umiddelbar forlængelse heraf.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning og CV.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

26.06.2024

Indrykningsdato

12.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent