Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Mekaniker til 1. Mekaniserede Infanterikompagni / ll Jydske Dragonregiment


Mekaniker til 1. Mekaniserede Infanterikompagni / ll Jydske Dragonregiment

Er du en dygtig soldat, der søger gode kollegaer og har interesse for at skrue i biler, så er det måske dig, vi søger?
Om os
1 Mekaniserede infanterikompagni – i daglig tale Vikingkompagniet – er et stående og professionelt mekaniseret infanterikompagni under II Panserinfanteribataljon, Jydske Dragonregiment i Holstebro.

Kompagniet består at tre delinger med PIRANHA 5, samt en kommandodeling.

Efter hjemkomst fra eFP 5 er kompagniet i gang med en omstillingsproces, hvor der er personelafgang og omenkadrering af infanteridelingerne.

Kompagniet er kendetegnet ved en erfaren kadre af befalingsmænd og en stærk logistisk bagkæde, som med kort varsel og stor rutine kan iværksætte løsning af en hvilken som helst opgave.

Kompagniets primære fokus er den uddannelse som udgør dagligdagen for soldaterne i kompagniet, og som sætter infanteristen i stand til at løse sine opgaver på kamppladsen.

Kompagniet lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og søger at give plads til både personlig som faglig udvikling. Vikingkompagniet er en kampunderafdeling og omgangstonen i kompagniet afspejler den virkelighed som kompagniet forventes at skulle kunne operere i.
Om stillingen
Vi søger en dygtig soldat og mekaniker til at indgå i vores team af kompetente mekanikere.

Opgaven på en 1 ECH i et stående mekaniseret infanteri kompagni, er til tider krævende og stiller store krav til omstillings villighed.
Din faglighed og opfindsomhed vil ofte blive sat på prøve, både i hverdagen men ikke mindst under øvelser, da sektionen sætter en ære i at holde flest mulige biler kørende under alle forhold.
Du vil således blive udfordret både fagligt og personligt, og vi vil sørge for plads til at du kan udvikle dig i en spændende hverdag, hvor ingen dage er ens.

Det primære KØTJ i kompagniet er Piranha 5, men vi arbejder også på lastvogn/personvogn samt en masse andre forskellige materieltyper.
Som en del af mekaniker sektionen, vil du blive en del af nøglepersonellet som sørger for at holde kompagniet kørende. Opgaverne er mange og meget forskelligartet.

Derfor søger vi dig, som er:
- løsningsorienteret
- opsøgende
- selvstændig

I sektionen arbejder vi efter princippet " frihed under ansvar"
Vi har en meget flad struktur, hvor der er plads til den enkelte og vi forsøger at lave sociale arrangementer flere gange om året, for at understøtte sammenholdet både på jobbet men ikke mindst også på hjemmefronten.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.
Om dig
Du er som minimum konstabel med tilfredsstillende tjeneste.

Du er uddannet mekaniker (lastbil eller personvogn) og har B kørekort.

Du er omstillingsparat, kan arbejde selvstændigt og vise initiativ, og du kan med kort varsel gribe nye opgaver. Du skal føle det naturligt at bidrage aktivt til det sociale liv, som er en vigtig del af en travl hverdag.

Det er væsentligt, at du er en praktiker, der kan lide at få noget fra hånden. Der stilles nemlig krav til din selvstændighed og ansvarsfølelse over for opgaverne, men du belønnes omvendt med frihed under ansvar i takt hermed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Gerike, Christian Sophus Emanuel Gjerløf på tlf. 41 38 72 81 eller via mail: JDR-2b-100a@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 28. juni 2024. Samtaler forventes gennemført i uge 27. Stillingen ønskes besat den 1. august 2024, eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kampstropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropsregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Holstebro, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

28.06.2024

Indrykningsdato

10.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent