Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Forsyningshjælper til Løjtnantsuddannelsen i Slagelse


Forsyningshjælper til Løjtnantsuddannelsen i Slagelse

Søger du en hverdag med stabilitet, brede rammer og motiverede kolleger omkring dig?
Har du flair for logistikken, er du serviceminded og kan du holde opgaven i centrum?

Så søg stillingen som forsyningshjælper ved Løjtnantsuddannelsen.
Om os
Ved Løjtnantsuddannelsen uddanner vi Hærens kommende officerer. Vi uddanner fra første møde med forsvaret - eller fremmøde fra geleddet - til at kunne indtræde på Hærens Officersskole eller gå direkte ud og virke som delingsfører ved Hærens basisuddannelse.

Løjtnantsuddannelsen overgik pr 1. juli 2021 til ny struktur som selvstændig underafdeling under Hærens Sergentskole. Dermed gennemføres Løjtnantsuddannelsen i Slagelse fra start til slut og har en varighed på 10 måneder. Vi består af en ledelse, en uddannelsessektion, en forsynings- og vedligeholdelsessektion samt fem, snart seks delinger.

Ved Løjtnantsuddannelsen prioriterer vi trivsel samt balancen mellem arbejde og privatliv højt - og denne prioritetsopgave ligger ved de respektive holdførere og sektionsførere.
Om stillingen
Forsyningssektionen består af en forsyningsbefalingsmand og tre forsyningshjælpere. Som en del af sektionen vil din primære opgave være at understøtte uddannelsen logistisk. Dette sker under ledelse af forsyningsbefalingsmanden og næstkommanderende for Løjtnantsuddannelsen og i samarbejde med delingskadren samt udpegede elevforsynere.

I din opgaveløsning skal du kunne fungere som stedfortræder for forsyningsbefalingsmanden samt håndtere bredden af opgaver indenfor det logistiske tjenesteområde effektivt, herunder opgaver i SAP, håndtering af ammunition, direkte støtte i forbindelse med den daglige tjeneste og vejledning og rådgivning af elever.
Om dig
Du er konstabel og har gerne erfaring fra lignende stillinger eller som minimum mod på at modtage uddannelse i forsyningstjenesten mange aspekter.

Fagligt er det ønskeligt, men ikke et krav, at du har:

- DeMars grunduddannelse og myndighedsbeholdning.
- Kørekort kategori C og E.
- Truckcertifikat.
- ADR-certifikat samt supplement klasse 1 – Militær.

Du har en god arbejdsmoral og kan effektivt løse opgaver med stor selvstændighed. Du kan samarbejde bredt med både overordnede, elever og naboenheder.
Du trives i en organisation hvor alle er i øjenhøjde, hvor omgangstonen er direkte og hvor humor værdsættes.

Det skal understreges, at det vigtigste for os er at du, på det personlige plan, passer ind i organisationen, end at alle de faglige kvalifikationer er på plads.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Løjtnantsuddannelsen, Major Kristian Jørgensen, tlf.: 24 44 84 19, eller FSBM, seniorsergent Dennis Frithjof Morald, tlf.: 31 56 01 22.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 20. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Slagelse, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

20.06.2024

Indrykningsdato

04.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent