Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Dæksassistent til sergentstilling i Fregatten IVER HUITFELDT


Dæksassistent til sergentstilling i Fregatten IVER HUITFELDT

2. Eskadre uddanner og opstiller besætninger og skibe til løsning af en bred vifte af internationale maritime opgaver, der spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
Om os

Sammen med sine to søsterskibe er fregatten IVER HUITFELDT blandt Danmarks mest teknologisk avancerede arbejdspladser. Fregatterne kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt.

Fregatten IVER HUITFELDT har et varieret sejladsmønster. Enheden har gennemført Danish Operational Sea Training (DOST) ved Fleet Operational Sea Training 2023, hvorefter fregatten har opnået den nødvendige træningstilstand til at indgå i NATO RESPONSE FORCE-beredskab i 2024 samt internationale operationer.

Fregatten IVER HUITFELDT går en spændende tid i møde med foranstående deployering med NATO flådestyrker.


Om stillingen
Du vil blive en del af dækssektionen, som består af fjorten menige, to befalingsmænd og en dæksofficer.

Dine hovedopgaver bliver
• Forretter tjeneste som dæksassistent med ansvar over for dæksofficeren (DKO) i henhold til gældende bestemmelser og instrukser.
• Daglig ledelse af sektionens personel i samråd med dæksbefalingsmanden (DKB) og medansvarlig for personellets faglige og personlige kompetenceudvikling understøttet af FOKUS.
• Assisterer ved uddannelse af fartøjsfører samt fartøjsgaster.
• Assisterer ved uddannelse og udcheckning af VAS i brugen af dæksmateriel, såsom porte, luger, anker, fartøjskraner, dækskraner m.v.
• Assisterer ved uddannelse af flydækspersonellet.
• Assisterer dæksbefalingsmanden (DKB) i forbindelse med lastning og losning af enheden.
• Tilser, at drift og betjening af skibets dæksmaskineri samt fartøjer udføres i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og beredskabsbestemmelser.
• Varetager reparations- og vedligeholdelsesarbejde inden for dæksområdet i samarbejde med sektionens personel.
• Assisterer ved vedligeholdelse af skibets redningsmidler herunder overholdelse af udskiftningsterminer i samarbejde med DKB.
• Iværksætter genforsyning for sektionen via DKB.
• Flight Deck Director (FDD).
• Indgå som indsatsleder i havariberedskabet ombord (DC).
• Indgår i tørn som vagtassistent i havn og til søs.
• Fører tilsyn med rengøring i henhold til rengøringsrullen.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling og karriere, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og ønsker. Der må derfor påregnes rejseaktivitet udover sejlende tjeneste.

Om dig
Du er hjemmevant ombord på et af Søværnets skibe og har kendskab til diverse dæksmateriel.
Du er struktureret og har et øje for planlægning, men du trives i en omskiftelig hverdag hvor akutte opgaver ofte tilfalder os med kort varsel. Du har en høj grad af ansvarlighed, er sikkerhedsbevidst og har lyst til at tage ejerskab af materiellet, mandskabet og opgaverne.
Du har viljen og lysten til at lede og gå foran i løsningerne sammen med gasterne.
Du har lysten til at lære og videreudvikle procedurer og egenskaber inden for havariberedskabet ombord.

I din omgang med kolleger er du socialt anlagt samt har en forståelse for den enkeltes styrker og svagheder, som du udnytter i fordelingen af arbejdsopgaver og efteruddannelse.

I besætningen er der ikke langt fra høj til lav, derfor tager du selv initiativ og byder ind med din viden og erfaringer i forhold til eksisterende og nye opgaver. På samme vis er du god til at tage imod andres input til dine egne ansvarsområder.

Kvalifikationer
Uddannelse:
Gennemgået Søværnets Basisuddannelse.
Gennemgået Søværnets Sergentuddannelse

Helbredskrav:
• Godkendt og registeret helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
• Godkendt og registeret FFB.
• Grundvaccination.

Sikkerhedsgodkendelse:
Du skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til HEMMELIG

Ønskelige:
• Skydeleder
• Indsatsleder
• MESS holdleder
• DEMARS 900 Grundlæggende DEMARS
• DEMARS 904 Myndighedsbeholdning
• DEMARS 907 Rekvirent
• DEMARS PM 962 Værkstedsmedarbejder
• Flight Deck Director (FDD)
• Truck B og kran D certifikat.
• Epoxycertifikat (personlig sikkerhed ved arbejde med EPOXY og isocyanater).
• Enhedsuddannelse Fregat jf. SOB IVER-klassen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Leder af dækssektionen, OS Søren Limborg John via mail: 2E-IVER-DKB@mil.dk. Tlf 53 88 54 59
Alternativt CSG John Rasmussen, SCA-K-BEM02, telefon 72 85 75 22

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 17. juni 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M212 Sergent

Ansøgningsfrist

17.06.2024

Indrykningsdato

04.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent