Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Tømrer/dæksgast til 3. Besætning


Faglært tømrer til 3. besætning af THETIS-klassen

Er du faglært tømrer, som besidder praktiske evner, og kan arbejde både selvstændigt og i team? Så er du måske den person, vi søger til vores ledige stilling som tømrer/dæksgast på 3. besætning til THETIS-klassen.
Om os
Vores primære opgaver er at forberede det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og håndhævdelse af Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Hertil kommer afledte opgaver såsom fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder etc.
Enheden deltager også jævnligt i større, multinationale øvelser.

Du vil indgå i en besætning med ”højt til loftet”, og gode muligheder for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Besætningen er meget professionel med en høj faglig stolthed. Opgaverne løses i fællesskab med gode kolleger, hvor dagene kan blive udfordrende. Vi garanterer dog, at du vil få uforglemmelige oplevelser, hvor du er med til at gøre en forskel.

Sejladsperioderne er af ca. seks - ti ugers varighed, og der er gennemsnitligt to – tre sejladsperioder pr. år.
Er besætningen skoleskibsbesætning vil der forekomme flere sejladser i skoleskibsperioden af kortere og længere varighed, typisk to – fire uger.

Besætningen skal i år gennemgå et certificeringsforløb i Tyskland til efteråret, hvorfor der vil forekomme en del træning med henblik på denne certificering.
Om stillingen
Du bliver en del af dækssektionen.

Din primære opgave bliver at deltage i det daglige arbejde på dækket. Heraf vil en del af opgaven være vedligeholdelse af dæksmateriel og vagttjeneste på broen i form af udkig- og rorgængertjeneste. Som skibets faglærte tømrer vil du også skulle løse de tømrermæssige opgaver, der fra tid til anden vil opstå om bord.

Du vil også have øvrige opgaver i forhold til skibets operative opgaver, hvor du vil bemande skibets gummibåd og betjene skibets anker, kraner m.m. Under KLART SKIB vil du hovedsaligt være en del af havariindsatsen om bord, der omfatter røgdykning og lækstopning.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.
Om dig
Du skal være faglært tømrer. Du skal have gennemført grunduddannelse i søværnet. Hvis du ikke har gennemført grunduddannelsen i søværnet, vil du skulle gennemføre denne inden start ombord. Har du gennemført en grunduddannelse i enten hæren eller flyvevåbnet, skal du gennemføre et omskolingsforløb af kort varighed.

Du er en person med en positiv tilgang til tjenesten i søværnet. Du skal kunne arbejde om bord på et skib under de barske vilkår, der kan opstå, når platformen bevæger sig i forhold til det vejr, der kan forekomme under sejlads i Nordatlanten.

Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets krav til militær fysisk træning.

Din helbredsmæssige status skal være godkendt til sejlads uden begrænsninger.

Er du i tvivl om, hvorvidt dine kvalifikationer lever op til kravene, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til skibets banjermester SSG Thomas Rasmussen, 1e11-b3-bm@mil.dk, telefon 30 67 07 35. Alternativt 1. Eskadre Personelbefalingsmand CSG Lars Hoel, 72 85 32 14

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 29. juni 2024. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.
Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

29.06.2024

Indrykningsdato

29.05.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent