Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Næstkommanderende søges til MCM Danmark, 2. Eskadre i Frederikshavn


Næstkommanderende søges til MCM Danmark, 2. Eskadre i Frederikshavn

MCM DNK er Søværnets minerydningsdivision, forankret under 2. Eskadre.

2. Eskadre opstiller besætninger og skibe til løsning af internationale maritime opgaver. Dette spænder fra bidrag til humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer. 2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe – fregatter, støtteskibe og minerydningsenheder
Vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse søværnets opgaver.
Om os
MCM DNK (Mine Counter Measures Danmark) er Søværnets minerydningsenhed, hjemhørende i Frederikshavn.
MCM DNK’s primære opgave er at være klar til at sikre adgangen gennem stræder og til havne i tilfælde af en minetrussel både nationalt og internationalt.
Derudover fjernes gammelt ammunition og miner primært fra de to verdenskrige – et arbejde der foregår kontinuerligt i både danske og udenlandske farvande.
Divisionen assisterer også andre myndigheder med at lokalisere objekter på havbunden f.eks. vrag, fly mv.

MCM DNK består af 32 medarbejdere og er et modulært koncept, der er under forsat udvikling. Konceptet baserer sig på fjernstyrede droner med sonarer, minerydningsskibe med avancerede undervandsrobotter samt container-baserede moduler placeret på støtteplatforme i operationsområdet.

MCM DNK tilstræber at være en arbejdsplads, som giver mulighed for et meningsfyldt og udfordrende job, hvor personellet i høj grad inddrages i opgaveløsningen. Vi har en fleksibel tilgang til tjenesteplanlægningen, som levner plads til familieliv, personlig udvikling og uddannelse.
Om stillingen
Som næstkommanderende vil du være chefens nærmeste sparringspartner inden for en lang række områder, der primært relaterer sig til HR-området.
Du vil sammen med banjermesteren være ansvarlig for divisionens tjeneste- og kursusplanlægning herunder detailplanlægning med søværnets uddannelsescentre og eksterne undervisere.
Du vil være bindeled mellem MCM Danmark og en lang række af søværnets myndigheder i de forhold, der ikke umiddelbart vedrører divisionens skibe og drift.
Derudover vil du være tovholder på at planlægge, koordinere og gennemføre større arrangementer og ad hoc opgaver.

Under sejladser hvor MCM DNK er deployeret med en støtteplatform, vil du have ansvaret for koordination og samarbejde med støtteplatformen inden for flere områder. Dette i tæt samarbejde med chefen og operationsofficeren.

Du vil være MCM Danmarks sikkerheds- og kryptosikkerhedsofficer, og skal derved sikre at MCM Danmark kontinuerligt lever op til de gældende regler inden for området.

Du skal kunne fungere som chefens stedfortræder på en lang række områder og derfor kunne varetage løn- og rejsegodkendelse mv.

Det er ikke et krav, at du har erfaring inden for minerydning.
Såfremt du har interessen, er det dog muligt at blive oplært i en lang række af områderne, hvormed du kan få en aktiv rolle i selve minerydningsoperationen.

Stillingen er meget fleksibel i forhold til planlægning af tjeneste, og du har derfor stor indflydelse på, om du skal med til søs eller have arbejde på kontoret i basehavn. Arbejde hjemmefra i perioder og fleksible arbejdstider er en selvfølge.


Vi tilbyder

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og dine ønsker.
Såfremt du udviser interesse for at indgå aktivt i MCM-operationen vil en del af uddannelsen foregå i udlandet.
Vi tilbyder at komme til en lille division med en høj grad af fællesskab, engagement og professionalisme. Alle brænder for, at MCM DNK skal være en af de bedste minerydningsenheder i verden.
Vi udviser stor forståelse for medarbejderens behov og ønsker, men har samtidig fokus på at divisionen kontinuerligt kan levere den nødvendige operative effekt.
Om dig
Du er kaptajnløjtnant eller erfaren premierløjtnant, vil der kunne udarbejdes en uddannelsesplan ved ansættelse. Gerne med baggrund fra sejlende tjeneste.
Du har gerne erfaring med sagsbehandling og koordination med andre myndigheder.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, og i nogle tilfælde selv være i stand til at identificere arbejdsopgaver som opstartes og afsluttes.
Du skal være klar på en uformel omgangstone og et fladt hierarki, der til gengæld fordrer selvstændige medarbejdere, der selv planlægger store dele af deres arbejdsdag.
Du skal være forberedt på efteruddannelse inden for økonomi og militær sikkerhed, såfremt du ikke allerede er uddannet.
Du skal være klar på sejlads på såvel vores egne enheder som på kommende støtteplatforme, men også være indstillet på at have arbejdsdage på kontoret på Flådestation Frederikshavn.
Du skal være indstillet på at arbejde i en division, som er under fortsat udvikling, og som kontinuerligt higer efter at optimere og levere gode resultater.

Hvis du er klar på alt det ovenstående, så kan vi til gengæld tilbyde dig en stilling, der ikke findes to af i søværnet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CH MCM KL Kristian Peter Hansen på 30169511 eller mail 2E-MCM-CH@MIL.DK eller NK MCM KL Tobias Højmark Madsen på 30169534 eller mail 2E-MCM-NK@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.

Stillingen ønskes besat pr. 01 august 2024.

Ansøgningsfristen er den 23 juni 2024 og vi forventer at holde samtaler i uge 26.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Fast tjenestested Frederikshavn.

Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

23.06.2024

Indrykningsdato

24.05.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent