Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Elektronikmekaniker (EMEK) til vedligeholdelsessektionen ved Hærens Chemical, Biological, Radiological, Nuclear og Geospatial kapacitet Kompagni i Skive


Elektronikmekaniker (EMEK) til vedligeholdelsessektionen ved Hærens Chemical, Biological, Radiological, Nuclear og Geospatial kapacitet Kompagni i Skive

Har du lyst til en faglig og operativ tjeneste?

Kan du lide at reparere og vedligeholde en bred vifte af elektronisk specialist- materiel?

Har du en faglig uddannelse som elektronikmekaniker? Så er din fremtid måske hos os.

Så søg stillingen som elektronikmekaniker ved CBRN&GEO kompagniet
Om os
Kommandodelingen (KDODEL) er en integreret del af Chemical-, Biological-, Radiological-, Nuclear- og Geospatialkompagniet, som er en yderst specialiseret enhed i Forsvaret. Dette betyder, at vi er pålagt et stort antal unikke opgaver og samtidig råder over store mængder essentielt materiel.

Vores nuværende bemanding er på 65 medarbejdere og kompagniet (KMP) kan ved tilgang af designeringspersonel komme op på 92 MA.

KMP er en enhed der er sammensat af fem specialer. Derudover er der selvfølgelig også en kommandoenhed og en forsynings- og vedligeholdelsesenhed.

Vores kapaciteter er efterspurgte, hvorfor vi årligt deltager i mange øvelser og aktiviteter, såvel i ind- som i udlandet.

Kompagniets motto er gennemsyret af vores evne og vilje til at tilpasse os den moderne kamplads – hvorfor vi såvel fysisk som mentalt altid skal være rede til at tilpasse os en given situation, med henblik på fortsat at kunne opretholde den fornødne effektivitet.
Om stillingen
Dine arbejdsopgaver består i at efterse og vedligeholde kompagniets elektronik materiel, herunder radioer, køretøjsinstallationer, generatorer og forefaldende opgaver inden for elektronikområdet.
Om dig
Du er udnævnt konstabel (KS) Du er fagligt uddannet inden for det respektive elektronik faglige område.

Du besidder viljen og modet til at arbejde inden for et specialistområde, herunder kunne lide at arbejde i et miljø, hvor der er fart over feltet og hvor fagligheden vurderes essentiel for den samlede opgaveløsning. Vi giver dig alle redskaberne til at blive en endnu dygtigere elektronik- specialist, men det er din egen disciplin der holder redskaberne skarpe.

Du behøver ikke være specialist i alle facetterne inden for det elektronik faglige område, så længe du blot har den fornødne interesse og motivation, samt formår at bringe dine kompetencer i spil, i rette tid og i rette mængde, med det evige ønske om en proportionel udvikling. Som person er du driftig, styrings- og detaljeorienteret samt fremsynet.

Du er helhedsorienteret og ressourcebevidst i din tilgang til tjenesten samt de opgaver du bliver tildelt. Du forstår at bruge egne og kollegaers færdigheder og kompetencer samt erfaringer til at holde et højt fagligt niveau. Samtidigt er det nødvendigt, at du kan arbejde selvstændigt inden for dit ansvarsområde og tilmed sætter stor pris på en høj grad af frihed under ansvar for at kunne trives i stillingen.

Derudover skal du være proaktiv og opsøgende af natur i din tilgang til virket og tilmed kunne indgå i specialiserede arbejdsgrupper. Du skal desuden være rede til at deltage i mange forskelligartede aktiviteter, hvor du til tider kan forvente at være væk hjemmefra på grund af f.eks. øvelsesaktivitet eller kursus for at opbygge din og sektionens færdigheder/kompetencer.

Du skal have lyst til at indgå i et dynamisk team hvor dyder som fællesskab og samarbejde er ligeså vigtige som vores professionalisme. Vi sætter en ære i at hjælpe hinanden.

Du skal være serviceminded. Du samarbejder med gruppeføreren og de øvrige mekanikere i sektionen.
Du skal forvente at deltage i øvelsesvirksomhed og anden feltmæssig uddannelse i kommandodelingen. Det er vigtigt at du sætter en ære i at opretholde en høj faglighed og en høj professionalisme i tilgangen til dit arbejde og din arbejdsplads.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompagnichef KN Troels Juul Hansen tlf. 72 82 84 01/29 66 25 60.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 15. juni 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

15.06.2024

Indrykningsdato

24.05.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent