Fortsæt til indhold
Forsvarsministeriet

Jurister med interesse for lovgivningsarbejde søges til Forsvarsministeriets departement


Jurister med interesse for lovgivningsarbejde søges til Forsvarsministeriets departement

I Forsvarsministeriets departement står vi over for en stor opgave med at skabe de lovgivningsmæssige rammer for den styrkelse af forsvar og sikkerhed, som blev aftalt med det nye forsvarsforlig. Vi har derfor oprettet et antal nye stillinger til både nyuddannede og erfarne jurister. Så skynd dig at søge, hvis du vil være en del af et spændende område, hvor du arbejder tæt på den politiske beslutningsproces og er med til at forme lovgivningen på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område.
Om os
Team Lovgivning i Forsvarsministeriets departement har ansvaret for at udarbejde lovforslag på Forsvarsministeriets område. I den kommende tid skal vi blandt andet udarbejde lovforslag, som skal styrke tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste, implementere forsvarssamarbejdsaftalen med USA samt styrke værnepligten. Derudover samarbejder vi med andre ministerier om lovgivningsinitiativer, som er relevante for Forsvarsministeriets område.

Team Lovgivning er et af seks teams i Forsvarsministeriets Juridiske Center. Centeret har i alt ca. 45 medarbejdere, og i Team Lovgivning er vi 12 jurister.

Vi prioriterer et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet, men hvor vi også lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en uformel og humoristisk omgangstone. Vi kan have travlt i spidsbelastningsperioder, men vi er gode til at hjælpe hinanden, og det er vigtigt for os, at der også skal være plads til familieliv og interesser uden for arbejdet.
Om stillingen
Vi tilbyder et udfordrende og spændende job, hvor du kommer helt tæt på den politiske beslutningsproces og får gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Dine opgaver vil – afhængigt af dine forudsætninger – bl.a. være at:

• Bidrage til udarbejdelsen af lovforslag, herunder foretage juridisk research.
• Samarbejde og koordinere med andre myndigheder samt andre dele af Forsvarsministeriets koncern.
• Besvare spørgsmål fra Folketinget m.v.
• Varetage ministerbetjening.
Om dig
Vi forestiller os, at du er cand.jur. med et højt fagligt niveau. Vi søger både nyuddannede og jurister med erfaring – gerne erfaring med lovgivningsarbejde.

Du motiveres af at finde løsninger på komplekse juridiske problemstillinger og trives med at være tæt på den politiske beslutningsproces.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:

• Besidder en skarp analytisk sans og et godt juridisk jugement.
• Arbejder detaljeorienteret, systematisk og grundigt samtidig med, at du sikrer fremdrift i dine sager.
• Forstår at formidle komplekse juridiske problemstillinger i et letforståeligt sprog.
• Er imødekommende og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
• Kan skabe gode relationer på tværs af organisationer og faggrupper.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Du vil afhængigt af din erfaring blive indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent.

Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Toke Rasmussen på telefon 32 66 59 91.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG!

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Stine Østergren på telefon 61 87 14 15.

Ansøgningsfristen er den 29. august 2024.

Vi vil bede dig om at sende CV, motiveret ansøgning samt relevante eksamensudskrifter via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

29.08.2024

Indrykningsdato

08.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent