Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Ejendomsserviceteknikerelev til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Aalborg


Ejendomsserviceteknikerelev til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Aalborg


Har du lyst til at lære om ejendomsservice, og kan du se fordele ved en uddannelse,
hvor du:

• Får en målrettet og professionel uddannelse inden for ejendomsserviceområdet
• Bliver en del af en anderlededes og spændende arbejdsplads
Om os
Vi er en afdeling hvor smil, god humor og dygtige kollegaer præger vores dagligdag, og vi er klar til at tage imod dig.
Om stillingen
Uddannelsens varighed og struktur
Uddannelsen varer ca. 2 år og 9 måneder og består af både en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del foregår på en skole, mens den praktiske del foregår hos os.

Praktikforløb
Du begynder med praktik, hvor du lærer de grundlæggende færdigheder inden for ejendomsservice. Som ejendomsserviceteknikerelev vil din hverdag indeholde mange forskellige praktiske opgaver, herunder vedligeholdelse af bygninger, varmeanlæg og udendørsarealer.

Teoretisk uddannelse
På uddannelsen lærer du om håndværksfagene, som er nødvendige for at løse de praktiske opgaver. Derudover vil du blive undervist i en række servicefag.
Om dig
Vi ønsker, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve, og har bestået grundforløbet inden for ejendomsservicetekniker.

Du er en succes hos os, når du viser ansvarlighed og yder kvalitet. Det er vigtigt, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og en initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for Rengøringsassistenter, specialarbejdere, sanitører og visse erhvervsuddannelser m.fl. i staten mv. (3F).

Aflønning sker med en start løn på 11.508,42 kr. pr. måned for elever under 25 år. Er du derimod 25 år, vil lønnen være 23.334,71 kr. pr. måned.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Nysgerrig?
Hvis du ikke har fået nok oplysninger i annoncen, og har du spørgsmål, må du endelig
Kontakte Bjørn Mosskov på 3055 2228.

Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på 7281 9121.

Sådan søger du
Du skal søge stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. anden dokumentation. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Er du 25 år?
Hvis du er 25 år, begynder din erhvervsuddannelse med en realkompetencevurdering.
• Realkompetencevurdering: Erhvervsskolen vurderer dine samlede kompetencer i forhold til den uddannelse, du søger ind på. Resultatet har betydning for, hvordan dit uddannelsesforløb kommer til at se ud.
• Vedhæft realkompetencebevis: Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du evt. tage den med til en samtale, og ellers kan skolen udarbejde realkompetencevurderingen ved en eventuel ansættelse.

Ansøgningsfrist og proces
• Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er den 20. august 2024.
• Samtaler: Vi afholder samtaler løbende.
• Startdato: Vi ønsker, at du starter den 1. oktober 2024 eller efter aftale.


I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
(FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

20.08.2024

Indrykningsdato

05.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent