Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Contract Manager i Forsvaret


Contract Manager i Forsvaret

Er du analytisk af natur, og har du kommerciel forståelse? Vil du arbejde med kontrakter for mange millioner kroner i en af landets største og mest alsidige virksomheder? Så er du måske på vej til et spændende job som Contract Manager i Kontraktadministrationen hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup.
Om os
Kontraktadministrationen er en del af Contract Management & Compliance (CMC) afdelingen som består af 5 sektioner. CMC er en afdeling i fremdrift og udvikling indenfor Contract management.
I Kontraktadministrationen har vi ansvaret for opfølgning af kontraktuelle forpligtigelser. I dette indgår den daglige kontraktstyring og sagsbehandling af Forsvarets største materielanskaffelseskontrakter.

Vi har høje faglige mål og standarder, og har et stort fokus på effektiv kontraktstyring. Her vil du være med til at påvirke udviklingen i kontraktens livscyklus, i samarbejdet med projektejere og øvrige interessenter.

Du vil komme til at arbejde i en sektion, der har arbejdet med Contract Management i mere end 15 år. Du bliver en del af et særligt fællesskab, med engagerede og motiverede kollegaer, hvor tæt samarbejde og solid faglig indsigt er kernen for at sikre en koordineret og velstruktureret opgaveløsning. Vi motiveres af at få tingene til at ske og bestræber os på at yde vores bedste hver dag. Men vi har også tid til at have det sjovt, og har et godt sammenhold og et socialt miljø, hvor vi prioriterer sociale arrangementer. Herudover tilbyder vi idrætsfaciliteter og fleksible arbejdstider.

”Vi er et godt team og er gode til at hjælpe og vidensdele med hinanden. Vi sørger for, at vi også har det sjovt, når vi er her og oplever, at vi sammen har et godt arbejdsmiljø”, lyder det fra Camilla, en af dine kommende kollegaer.
Om stillingen
Du vil indledningsvis få en opstart med stort fokus på din on-bording, så du får så god en start hos os som muligt.

Når du er ”landet” godt i jobbet, vil du som Contract Manager være ansvarlig for synliggørelse af FMI’s portefølje af kontrakter gennem vores SAP økonomi- og indkøbssystem, hvor din hovedopgave efterfølgende er, at sikre at kontrakten efterleves. Vi er primært inde over anskaffelsen efter kontrakten er underskrevet.

Du vil som udgangspunkt få ansvaret for en portefølje af kontrakter og leverandører, hvor du bl.a. har til opgave at:

• Kvalitetssikre aftaleudkast for kommercielle forhold, herunder gennemgå og kommentere kommercielle betingelser for kontrakten inden den underskrives.
• Implementere indgået kontrakt til efterfølgende sagsbehandling med det øvrige FMI.
• Foretage løbende dialog med projektejer og leverandør omkring kontraktretslige og kommercielle forhold.
• Sikre at de kommercielle klausuler i kontrakten rettidig efterleves, herunder bl.a. at leverancer, betalingskrav, dokumentationskrav mm. Overholdes.

Du kommer til at bidrage aktivt i udviklingen af vores tilgang til kontraktstyring sammen med kollegaer og øvrige interessenter i FMI, hvor vi lige nu er på en udviklingsrejse.
Om dig
Vi leder efter en medarbejder, der gerne har erfaring med og interesse for kontraktstyring.
Du evner at skabe gode relationer med en initiativrig og positiv tilgang til opgaveløsningen.

Du har som minimum en kontor- eller handelsuddannelse suppleret med 4 modulfag på akademiuddannelsen, gerne inden for indkøb/økonomi eller tilsvarende.

Som Contract Manager er du struktureret og arbejder på en metodisk måde, hvor du tager selvstændigt ansvar for dine opgaver, og hvor du trives med at arbejde med mange kontaktflader på tværs af en stor organisation.

Du har økonomisk og kommerciel forståelse og har gode kommunikative egenskaber både på dansk og engelsk i skrift og tale.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) eller anden relevant overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Tina Christoffersen på tlf. 72 81 40 81.

Spørgsmål vedr. løn- og ansættelsesforhold kan rettes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent Malene Christiansen på telefon 728 19195.

Ansøgningsfristen er søndag den 25. august 2024. Samtaler forventes afholdt løbende og umiddelbart efter fristens udløb. Vi opfordrer derfor til, at du søger snarest. Send en ansøgning via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2024 eller snarest muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

25.08.2024

Indrykningsdato

05.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent