Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Afdelingsleder til ukraineelementet på Forsvarets Sprogskole, Forsvarsakademiet


Afdelingsleder til ukraineelementet på Forsvarets Sprogskole ved Forsvarsakademiet

Er du klar til at blive en del af den højt prioriterede tolkestøtte til Forsvarets ukraineindsats og kunne du tænke dig, at blive en del af et professionel og højt motiveret hold af sprogofficerer, civil-militære og civile tolke. Har du erfaring med personel- og økonomiforvaltning, tidsadministration samt lyst til at anvende disse kompetencer med en høj grad af selvstændighed og indflydelse på løsning af pålagte opgaver - så er du netop den vi søger.
Om os
Forsvarets Sprogskole (FSS) er hjertet af Forsvarets sprogofficersprogram og den civil-militære tolkeuddannelse.
FSS Operationssektion (OPSEK) består af dedikerede fagfolk, hvor opgaven og medarbejdernes trivsel er i centrum. OPSEK indbefatter Ukraineelementet (UAELM), hvor kerneopgaven er at yde kompetent sproglig støtte til hele Forsvarets Ukraine-indsats. UAELM består af et antal teams, der alle er bemandet med sprogofficerer og civil-militære tolke. Til at lede dette er der etableret en UAELM-styringsgruppe bestående af en leder samt et antal planlægningsofficerer. Alle medarbejdere i OPSEK og UAELM stiler mod at være forbilleder, når det gælder høj faglighed, kvalitet i udførelsen, fleksibilitet og vilje til at løbe lidt hurtigere, når det er påkrævet.


Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling (C300) som kontorfuldmægtig/afdelingsleder (alt efter din erfaring og dine kompetencer) til varetagelse af sagsbehandling inden for det personaleadministrative område. Er du på C200 niveauet og opbygget solid erfaring, er du også velkommen til at søge stillingen. Stillingen er en del af UAELM-styringsgruppe, og er altså central i tolkestøtten til Ukraineindsatsen.

Dit opgaveområde vil primært omhandle registrering, sagsbehandling, rådgivning og controlling i relation til både fastansatte og personel af Reserven. Du vil f.eks. komme til at arbejde med:
• Medarbejderoplysninger, arbejdstid og rejser samt øvrige administrative forhold.
• Udbetaling af tillæg og overarbejdstimer samt indkommandering af Reserven.
• On-/Offbording af medarbejdere.
• Arbejdstidsstyring irt. planlagt/forbrugt arbejdstid samt ferie/friheder m.v.
• Udarbejdelse af skrivelser relateret til det administrative område.
• Tilsikre/bidrage til overholdelse af direktiver/bestemmelser relateret til det administrative område.
• Budgettering samt budgetopfølgning.
• Booking af indkvartering, fly/tog, køretøjer m.v.
• Administrativ støtte i forbindelse med tilrettelæggelse samt gennemførelse af seminarer og uddannelsesaktivitet.
Om dig
Du er erfaren inden for det administrative område og du har formentlig passende administrativ tjenestebaggrund fra forsvaret. Du trives med selvstændigt arbejde og har nemt ved at se og planlægge, hvordan vi som element kommer bedst i mål med vores fælles opgaver til tiden. Du skal være en holdspiller, omstillingsparat i forhold til nye opgaver samt kunne trives i et intensivt miljø.
Du er desuden en dygtig kommunikator, både på skrift og i tale. Du er god til at samarbejde og er serviceminded, ressourcebevidst og fleksibel. Samtidig er du i stand til at medvirke konstruktivt til det samlede arbejde i forhold til UAELM overordnede prioritering. Det falder dig naturligt, at støtte andre i elementet, og du tager proaktivt fat i udfordringer eller opgaver, som du med dit skarpe administrationsblik får øje på, inden de bliver et problem.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med brug af MS Office-pakken, WorkZone og DeMars, herunder SAP/R3 og budgetter, samt er uddannet inden for arbejdstids- og rejseregistrering for fast personel såvel som for reserven i Forsvaret.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst. Der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Der er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse under ansættelsen.

KONTAKT OG ANSØGNING
For eventuelle spørgsmål om stillingens faglige indhold kan du kontakte leder for Ukraine-elementet, major Martin Jan Bakkendorf Laczynski-Dulkiewicz på tlf. 24 81 42 12 – alternativt planlægningsofficer Jan Berg Roland på tlf. 21 60 25 19

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk

Ansøgningsfristen er d. 14 august. Stillingen er ledig til hurtigst mulig besættelse.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, skal du medbringe disse til en evt. samtale. Forsvarsakademiet er en mangfoldig arbejdsplads og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og innovation.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren. FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter.
Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

14.08.2024

Indrykningsdato

31.07.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent