Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Løjtnantsuddannelsen søger civil administrativ medarbejder til barselsvikariat (medio SEP 24 til medio AUG 25)


Løjtnantsuddannelsen søger civil administrativ medarbejder til barselsvikariat (medio SEP 24 til medio AUG 25)

Vil du være til at støtte uddannelsen af Hærens kommende officerer – og har du lyst til at blive en del af et effektivt arbejdsmiljø, der ikke glemmer hyggen?
Vores nuværende civile administrative medarbejder går på barsel – derfor bør du søge stillingen som vores civile administrative kollega ved S1-elementet.
Om os
Løjtnantsuddannelsen (LTU), der organisatorisk hører under Hærens Officersskole (HO), har ansvar for uddannelsen af officerer, der kan uddanne, motivere samt føre soldater og enheder i kamp – og som har positive forventninger til deres tjeneste i Hæren og i Forsvaret.
LTU modtager kadetter til uddannelse i august-måned og disse udnævnes året efter i juni-måned til sekondløjtnanter til tjeneste ved Hærens Basisuddannelse, og linjeofficersuddannelsen (HO), der uddanner premierløjtnanter til alle Hærens enheder.
Til daglig er vi omkring 50 i løjtnantsuddannelsens kadre og op mod 150 kadetter.
Stillingen som er et barselsvikariat er placeret i S1-elementet. S1-elementet er under udbygning og refererer til chefen for Løjtnantsuddannelsen som er major. S1-elementet vil på sigt blive ledet af en SSG eller OS, men du vil være kollega med en militær kontorhjælper af graden korporal eller overkonstabel af første grad.

Stillingen er med fast tjenestested på Gardehusarkasernen i Slagelse.
Om stillingen
Sammen med S1-elementets militære kontorhjælper vil du udgøre Løjtnantsuddannelsens S1-element.
Dine opgaver vil afhænge af dine kompetencer men vil på sigt blandt andet bestå af arbejdstidstastning, rejseafregning, personeladministration, ajourføring af stamdata i vore registre, oprettelse/ajourføring af klasse- og holdoversigter, forefaldende kontoropgaver samt administrative spørgsmål m.v.

Det er ønskeligt men ikke et krav, at du er rutineret i brugen af Forsvarets administrative system ”DeMars” (SAP) og kender sagsbehandlingssystemet Work Zone / KESDH.
Om dig
Hvis du har lyst til at arbejde for os på Løjtnantsuddannelsen, så skal du søge stillingen. Også selv om du ikke lever op til alle krav.

Det vi i udgangspunktet kigger efter er følgende;
- At du er civil administrativ medarbejder, gerne med faguddannelse inden for kontor gerne med erfaringer fra en administrativ stilling i Forsvaret.
- At du er struktureret og grundig og har styr på dine opgaver.
- At du kan arbejde selvstændigt og afleverer opgaver til tiden.
- At du stiller dig til rådighed, når opgaver skal løses og at du gerne kommer med løsningsforslag.
- At du er professionel i din opgaveløsning og loyal over for dine arbejdskammerater.

Det er vigtigt for os at understrege, at du – uanset din tjenestealder, tjenestegren, køn eller erfaring – IKKE læser stillingsopslaget som en facitliste eller en afgrænsning af dine muligheder.

Søg stillingen, hvis det er noget for dig – og læg gerne lidt kant eller holdninger ind i ansøgningen, så vi kan mærke, hvem du er.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, kan du kontakte major Thomas P. Hesselholt på telefon 728 17740 eller e-mail: FAK-HO-U02@MIL.DK.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35 eller sende en mail til FPS-KTP-M200@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er den 19. august 2024. Samtaler forventes gennemført i uge 34.

Stillingen besættes hurtigst muligt efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Slagelse, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

19.08.2024

Indrykningsdato

31.07.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent