Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Driftsstyringsansvarlig sagsbehandler søges til, Vedligeholdelsesområde Aalborg


Driftsstyringsansvarlig sagsbehandler søges til, Vedligeholdelsesområde Aalborg

Er du den der trives med, at sætte ting i system og sørge for at alt omkring dig fungerer, så har vi et udfordrende job til dig.
Om os
Vedligeholdelsesområde Aalborg spreder sig over mere end 12000 m2 vedligeholdelsesfaciliteter, fordelt på 7 specialværksteder med forskelligartede anlæg, samt et logistikelement og en planlægningssektion. Her er beskæftiget ca. 350 medarbejdere.

Vedligeholdelsesområde Aalborg fokuserer på dybdegående Base Maintenance af helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse.

Vi er en unik arbejdsplads der leverer en høj grad af kvalitet i vores arbejde inden for flyvedligeholdelse.

Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, trivsel og sikkerhed er en vigtig del af hverdagen. Der er mulighed for faglig og personlig udvikling, og vi tilbyder fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.

Den ledige stilling ligger i driftsstøtteelementet, der refererer direkte til chefen for Vedligeholdelsesområde Aalborg. Elementets primære opgaver er at støtte vedligeholdelsesområdechefen og den øvrige ledelse, med fortrinsvist administrative opgaver.
Om stillingen
Som driftsstyringsansvarlig sagsbehandler kommer du til at støtte den samlede ledelsesorganisation med administrative opgaver i relation til vedligeholdelsesområdets mange forskellig artede anlæg af udstyr der skal efterses, vedligeholdes og repareres. Den praktiske udførsel over brugerniveau er i Forsvaret centraliseret under hhv. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, hvorfor koordination med disse myndigheder bliver en væsentlig del af hverdagen.

Stillingen er nyoprettet og du kan være med til at forme den undervejs, og efterhånden som det fulde omfang af driftsstyringsopgaverne bliver kendt.

Indledningsvist er arbejdsopgaverne bl.a.:
• Rådgivning af områdeledelsen.
• Systematisering af eftersyn på anlæg og udstyr, herunder ventilation, porte, kraner, brandslukningsmateriel, personligt værneudstyr, førstehjælpsudstyr, m.m.
• Instruktion af medarbejdere og sikring.
• Opfølgning på ovenstående.

Du vil få en afvekslende og varieret hverdag, hvor du vil få en meget bred kontaktflade på hele vedligeholdelsesområdet og støttende enheder og myndigheder i Forsvaret.

Rejseaktivitet i forbindelse med kurser, audit og møder kan forekomme.
Om dig
Du har en relevant faglig uddannelse og erfaring suppleret med 6 fag fra akademiuddannelsen i ledelse eller tilsvarende. Dette er et krav til stilling, hvis du på ansøgningstidspunktet ikke kan opfylde kravet, skal du være indforstået med at gennemføre de pågældende fag inden for en periode på tre år.

Du er omhyggelig, systematisk, pragmatisk, overordentlig vedholdende og har samtidigt god tålmodighed.

Du har et godt kendskab til SAP, og du har gode sproglige evner i dansk og engelsk, både i skrift og tale, og på et højt teknisk niveau.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst. Der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Dit faste tjenestested er Aalborg.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for vedligeholdelsesområde Aalborg Rasmus Lindegaard Christensen på telefonnr.: 20 71 29 75.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk 

Ansøgningsfristen er den 15. august 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
 
Ansættelse efter aftale.
 
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
 
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
 
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
 
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

15.08.2024

Indrykningsdato

26.07.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent