Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Videnskabelig medarbejder


Videnskabelig medarbejder søges til Værnsfælles Operationer ved Forsvarsakademiet

Har du lyst og evne til at bidrage til at skabe viden om kompetenceopbygning til fremtidens værnsfælles operationer? Ser du professionel militær uddannelse som et fagligt spændende og udviklende område? Så har du nu mulighed for at blive videnskabelig medarbejder ved Center for Værnsfælles Operationer, der hører til under Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet. Stillingen som videnskabelig medarbejder har fokus på kompetenceopbygning til fremtidens officerer og værnsfælles operationer. Det er en stilling med en unik mulighed for at bidrage til en praksisnær akademisk verden, hvor analyser og forskning mødes med Forsvarets praksis.
Om os
Forsvarsakademiet (FAK) uddanner danske og udenlandske officerer og sergenter, og forsker i sikkerhedspolitik, strategi, kulturforståelse, militære operationer, ledelse, militærhistorie og militær teknologi.

Center for Værnsfælles Operationer (CVO) er Forsvarsakademiets videnscenter inden for militære operationer på det operative niveau. Centerets faste medarbejdere består af militære og civile analytikere, forskere, en forskningsassistent og studentermedhjælp. Centeret har derudover en ph.d.-studerende.

Centrets hovedopgave er at udvikle, planlægge og gennemføre videregående uddannelser og efteruddannelser indenfor værnsfælles operationer på det operative niveau, hvor der især er fokus på emnerne planlægning og føring på operativt niveau. Vores undervisning er primært rettet mod Forsvarets Master i Militære Studier. Derudover bidrager vi til Forsvarets forskellige chefkurser samt til specialiserede efteruddannelser inden for efterretning. Forskning og udvikling har en central plads i centerets daglige opgaveløsning, da vi herigennem skaber ny viden, der understøtter centerets uddannelsesportefølje. Centeret bidrager desuden med rådgivning og støtte til øvrige dele af Forsvaret og har en omfattende formidlingsvirksomhed inden for centrets områder.
I vores hverdag lægger vi stor vægt på både faglighed, nytænkning og godt kollegaskab. Omgangstonen i centeret er uformel med god plads til et grin.
Om stillingen
Som videnskabelig medarbejder ved CVO vil du udføre eller bistå i analyseopgaver knyttet til et forskningsprojekt. Du bliver ansat på Forsvarsakademiets Institut for Militære Operationer og får fast tjenestested på Svanemøllen Kaserne på Østerbro i København. Arbejdsopgaverne består i at assistere og bidrage til forskningen indenfor værnsfælles operationer og professionel militær uddannelse i tæt samarbejde med andre forskere og militæranalytikere ved CVO. Du skal være forberedt på nogen rejseaktivitet. Stillingen er tidsbegrænset til tre år.
Om dig
Du har færdiggjort en kandidatuddannelse inden for et relevant samfundsvidenskabeligt område, gerne fokuseret på militære operationer/forhold, sikkerheds- og/eller forsvarspolitik. Særligt kendskab til forsvarets uddannelser og militære uddannelseskoncepter er en fordel. Værnsfælles operationer, kompetenceopbygning, professionel militær uddannelse og militære studier er nøgleord for din faglige interesse og professionelle verden fremadrettet.

Gode formuleringsevner på engelsk og dansk er en forudsætning. Arbejdssproget internt i centeret er engelsk, og det er derfor en forudsætning at du mestrer dette. Tidligere erfaring med forskningsstøtte, bl.a. erfaring med indsamling og analyse af kvalitative data ifm. egne eller andres forskningsprojekter, og generel forskningsassistance til projekter som fx fondsansøgninger, er en fordel men ikke et krav.

Som person skal du både være samarbejdsorienteret og kunne arbejde selvstændigt.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten) på basisløntrin 4 – 8. Der er til stillingen knyttet et anciennitetsafhængigt rådighedstillæg. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg og 12,5 % af rådighedstillægget.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos major Jacob Vik Hansen, der er tilgængelig i perioden 12. til 16. august fra kl. 1000 – 1400, på telefon 728 17327. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143. I ugerne 29-31 Thomas Gjøll Hansen på telefon 728 19938.

Ansøgningsfristen er 18. august 2024, vi forventer, at afholde samtaler løbende. Ansættelse forventes snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

18.08.2024

Indrykningsdato

08.07.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent