Fortsæt til indhold
Job i Forsvarsministeriet

Kommunikationsmedarbejder til Forsvarets HR-portal


Kommunikationsmedarbejder til Forsvarets HR-portal

Er du klar til at tage del i en vigtig mission?

Vi søger en dygtig og engageret kommunikationsmedarbejder, der vil være med til at optimere Forsvaret ved at skabe en brugervenlig HR-portal.

Forsvaret skal i de kommende år gennemgå en betydelig udvikling og vækst, hvilket er nødvendigt for at imødekomme fremtidens opgaver og sikkerhedsbehov.

Vi står over for en spændende udvikling, hvor digitalisering og brugervenlighed er nøgleord. For at sikre optimal støtte til vores soldater og medarbejdere er vi i gang med at forbedre vores HR-portal.

Vi har brug for dig til at formidle dette HR-budskab og sikre, at portalen lever op til brugernes behov og forventninger.
Om os
HR-service er en afdeling inden for Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Vi er p.t. 4 medarbejdere, med ansvar for drift og vedligeholdelse af HR-portalen samt professionel rådgivning via vores HR-hotline. Arbejdsmiljøet er uformelt, og tempoet er ofte højt. Den faglige specialisering er central i vores opgaveløsning, og jobbet giver gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Om stillingen
• Planlægning og gennemførelse af kommunikationsstrategier for at øge brugervenligheden og kendskabet til portalen.
• Vedligeholdelse af indhold til HR-portalen.
• Samarbejde med forskellige fagcentre for at indsamle og formidle relevant information.
• Løbende evaluering og forbedring af portalens indhold baseret på feedback fra brugerne.
• Deltagelse i driften af HR-hotline, hvor du tilbyder professionel rådgivning til medarbejdere og ledere.
• Der er tale om en 37 timers stilling.
Om dig
• Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende.
• Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
• Har erfaring med SharePoint, eller er god til IT og lærenem.
• Er struktureret og detalje orienteret.
• Har evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.
• Kan håndtere flere opgaver samtidigt og overholde deadlines.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING

Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte Lauritz Oscar Haar Ziethen på telefon 4172 9756.

Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Aldijana Henic på telefon 7281 9903 eller pr. mail: FPS-ALH@fiin.dk

Ansøgningsfristen er den 9. august 2024. Samtaler afholdes efterfølgende.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets koncern tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Dét kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

09.08.2024

Indrykningsdato

08.07.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent