Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Køletekniker eller Kategori II tekniker til Værksted Skive


Køletekniker eller Kategori II tekniker til Værksted Skive

Køletekniker/kølemontør eller kategori II uddannet tekniker, til eftersyn og vedligeholdelse af aircondition anlæg og køle/fryse containere, ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjenesten er en organisation på ca. 1700 civile og militære medarbejder, der balancerer forretningsdrift med operativ indsættelse af Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben og kommunikationssystemer.

Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land.
Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af 300 medarbejdere.

Værksted Skive er en entusiastisk arbejdsplads bestående af ca. 70 erfarne medarbejdere. Vores primære opgave er at vedligeholde, efterse, reparere og modificere Forsvarets specialkøretøjer, herunder pansrede mandskabsvogne, lastvogne, entreprenørmaskiner samt CBRN-, EOD- og COLPRO-materiel.

Vi er certificeret inden for Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001) og har en LEAN orienteret tilgang til vores processer. Vi tilstræber et højt fagligt niveau, både som mekaniker og som soldat.

Vi lægger vægt på et godt samarbejde med de enheder, vi støtter, og vi sikrer, at de har deres materiel og køretøjer til rådighed i størst muligt omfang. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, frihed i opgaveløsningen samt varierende og spændende arbejdsopgaver. Vi betaler desuden din frokostpause, og har en attraktiv pensionsordning.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for vores ansatte. Vi sikrer løbende din kompetenceudvikling og planlægger i fællesskab, hvordan du kan opnå kvalificering og udvikling i jobbet. Vi har stort fokus på fællesskabet og trivslen – det skal være en positiv oplevelse at gå på arbejde hos os.
Om stillingen
Dine opgaver vil primært være vedligeholdelse og eftersyn af aircondition anlæg og køle/fryse containere, samt diverse forefaldende opgaver på øvrigt materiel.

Du kommer til at indgå i et team af elektrikere/mekanikere. Her hjælper man hinanden med opgaverne og oplæring i nye opgaver er en selvfølge.

Du vil løbende blive uddannet inden for relevante områder, og der vil være mulighed for udvikling inden for andre områder.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet køletekniker/kølemontør eller kategori II tekniker? (KAT II køl op til 2,5 kg).

Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, således du kan læse og forstå en teknisk manual.

Da arbejdsopgaverne indebærer at der er kørsel til andre lokationer, er kørekort til kategori B et krav. Herudover behersker du IT på brugerniveau. Vi anvender MS Office.

Du er udadvendt i din fremtoning med et godt humør. Endelig er du i stand til at udvise stor fleksibilitet, er i besiddelse af gode samarbejdsevner og er omstillingsparat, idet opgaverne kan ændre sig med kort varsel, og omprioritering i overensstemmelse med kundernes behov kan forekomme.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.

Dit faste tjenestested er Skive.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Finn Mogensen på telefon 2249 7437.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 16. august 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

16.08.2024

Indrykningsdato

01.07.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent